For nylig mødtes Syriens Venner i Holland for at diskutere, hvad de kunne gøre for at stoppe den syriske civilbefolknings lidelser. 

FN's "neutrale" generalsekretær Ban Ki-moon fulgte derpå op på FN's generalforsamling i New York den 25. september med at kræve "handling" for at stoppe "borgerkrigen" og Assads "brutalitet".

Hvis Syriens Venner, herunder USA, England, Frankrig, Saudi-Arabien, Qatar og Tyrkiet, virkelig ville hjælpe, skulle de omgående stoppe med at bevæbne "oprørerne", det vil sige de fortrinsvis udenlandske jihad-terrorister, til tænderne. Disse salafist-fascister har jo forlængst sat de reelle, reformkrævende syriske demonstranter ud af spillet. 

Enhver kan sige sig selv, at fredelige syriske demonstranter ikke benytter sig af terroristmetoder som bombesprængninger og bestialske henrettelser af Assad-tilhængere. 

Assad går naturligvis - som enhver ansvarlig regering ville gøre - efter terroristerne, og når og hvis det sker, at han fejlbomber, er det fordi disse skrupelløse elementer fejt skjuler sig blandt de civile eller endda kynisk og propagandistisk bruger dem som skjold. Hvad skulle Assad dog rationelt få ud af at bombe ubevæbnede civile? 

Dernæst skulle de "fredssøgende", hjælpsomme venner støtte Ruslands og Syriens forslag om indkaldelse til en freds- og reformkonference.