"FN’s vedtagelse af de 17 verdensmål sætter ambitionerne højt. Inden 2030 skal fattigdom være udryddet". Således skriver Nynne Nørup i sin klimakommentar i Arbejderen den 23. december 2015.
Her må jeg tilføje en kritisk bemærkning. I den engelske tekst fra FN hedder det lidt mere nøgternt, at ekstrem fattigdom skal udryddes.
Denne defineres ved, at en person lever af mindre end 1.25 dollars om dagen, altså ca. 8,50 kroner med dagens kurser. Til at nå dette mål, er der så afsat 15 år. Det er, hvad en verden i den globale kapitalismes tegn kan se sig i stand til.
Frem for alt må vi vende os imod det morderiske, imperialistiske system. Det er kernen i international solidaritet.
Verdens lande kan i hovedsagen inddeles i to grupper: det imperialistiske center, som omfatter triaden Nordamerika, Japan og EU-landene på den ene side og den afhængige "tredje verden" på den anden. Det er såkaldte udviklingslande. De udgøres i hovedsagen af tidligere kolonier i Afrika, Asien og Latinamerika.
Hertil kommer en mindre håndfuld lande, som kæmper for at udvikle sig på egne præmisser, i første række Kina.
Verdensøkonomien styres langt hen af vejen af et begrænset antal verdensomspændende monopoler med udgangspunkt i især USA, hvor de bakkes op af en mastodontisk militærmaskine med filialer overalt på jorden. Maskinen er i de senere år er blevet flittigt anvendt på lande, der ikke vil lege med. Resultatet er sammenbrudte stater og fattigdom.
Hvorfor er landene underudviklede? Hvorfor er folk i den tredje verden så fattige? Et lille bidrag til forklaring: En tekstilarbejder fra Cambodia eller Bangladesh producerer tøj til det vestlige marked og spises af med en ussel løn.
Monopolerne afsætter tøjet med fed profit, der direkte og via snedige konstruktioner havner i den imperialistiske lejr med en sjat til de lokale eliter. Lad os med Dario Fo og Franca Rame kommentere de ambitiøse 1,25 dollars, der skal nås over 15 år, med formuleringen: "Syvende bud. Stjæl lidt mindre".
Sagt på en anden måde: Vi skal hjælpe FN med at bekæmpe fattigdom, men frem for alt må vi vende os imod det morderiske, imperialistiske system. Det er kernen i international solidaritet.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278