Kommunistisk Partis formand Jørgen Petersen svarer på mit indlæg (begge i Arbejderen den 17. maj), hvor jeg udtrykker forundring over partiets og Arbejderens positive holdning til Antifascistisk Aktions og Libertære Socialisters planlagte aktion 1. maj i Fælledparken, at man ikke har forholdt sig konkret til deres aktion.

Når man uforbeholdent støttede de aktioner, statsministeren og hendes ministerkolleger blev mødt med 1. maj, er det underligt, at man undlader at forholde sig til den aktion, der skabte mest debat på venstrefløjen.

Vi er helt enige om, at aktioner, hvor man vendte ryggen til talerne, viste skilte med sure smileys og kom med spontane mishagsytringer, var helt på sin plads overfor regeringsmedlemmer, der ikke lytter til de mennesker, hvis interesser de påstår, at de varetager.

Men vi er på venstrefløjen nødt til at forholde os til de aktionsformer, Antifascistisk Aktion benytter sig af, hvor de gang på gang okkuperer andres arrangementer med deres konfrontations-aktioner.

De møder op til andres antifascistiske arrangementer med det ene formål at afspore dem.

Vi ved jo godt, at de aldrig ville have deltaget i 1. maj arrangementet i Fælledparken, hvis det ikke var for at forhindre talerne i at komme til orde ved hjælp af megafoner og kasteskyts og ved at foranstalte tumult oppe foran scenen.

Det er en knægtelse af talernes ytringsfrihed, og der er min grænse for acceptabel adfærd overskredet.

Jeg tager klart afstand fra Antifascistisk Aktions aktionsformer, hvor de for eksempel samler tropperne og møder op til andres antifascistiske arrangementer med det ene formål at afspore arrangementet, lave rav i gaden og slås med fascisterne og/eller politiet.

Så mediebilledet af fredelige og mangfoldige arrangementer mod fascismen bliver overdøvet af de få voldsparate, "venstreradikale" aktivisters bersærkergang.