Som bygningsarbejdere i Danmark har vi en lang og sej historie bag os. Der er blevet kæmpet med blod, sved, og tårer for at opnå de rettigheder som vi bisidder i dag. Man kan sige meget om vores overenskomster, men de har i mange år sat en relativ fornuftig standard inden for vores løn- og arbejdsvilkår .

Man kan selvfølge anfægte, at vi solgte ledelsesretten til arbejdsgiverne i Septemberforliget, men vi fik samtidig retten til at organisere os, og blev for første gang  accepteret som part i en forhandling af arbejdsgiverne.

Gennem tiden har vi tilkæmpet os mange rettigheder, fordi vi altid har arbejdet benhårdt på at organisere alle kollegaer i vores respektive fag og brancher.

Vores vilkår er kommet gennem kamp. Arbejdsgiverne har aldrig givet ved dørene, så strejke har alle dage været vores bedste våben for at opnå resultater.

Der er noget galt i toppen

Mange kollegaer ønsker stadig kampen, og bruger mange vågne timer på at stille sig selv til rådighed for fællesskabet. Men de møder desværre en mur af bedrevidende folk fra toppen af fagbevægelsen, som belærer dem om realistiske forventninger til fremtiden og løntilbageholdenhed.

Toppen af fagbevægelsen er simpelthen blevet bange for vores modpart. I 2012 fik vi ingen løsning på østproblematikken, og samtidig fik vi et reallønsfald. 

Det er i toppen den er gal. De er simpelthen blevet bange for vores modpart. I 2012 fik vi ingen løsning på østproblematikken, og samtidig fik vi et reallønsfald. 60 procent af bygningsarbejderne stemte nej til forligsskitsen, men toppen skrev under.  Man skal vist ikke være professor for at se, at det ikke er organiserende adfærd.

Til marts skal der forhandles nye overenskomster for bygningsarbejderne, og vi har aldrig været mere presset. Løndumping fra øst er blevet hverdagskost, og stadig flere kollegaer vælger ikke at være organiseret i vores fællesskab.

Regeringens nedskæringer

Samtidig bliver vi udsat for massive forringelser af vores regering, som med kirurgisk præcision demonterer vores sikkerhedsnet. Øget arbejdsudbud, kortere dagpengeret, længere genoptjeningskrav og forringelse af vores ret til efteruddannelser.

Bygningsarbejderne på gulvet har entydig et krav, og det er et værn imod løndumping. Den løndumping som foregår i byggebranchen i dag, er fuldstændig undergravende for vores overenskomster og vil aflive den danske model. Mange byggepladser er i dag præget af kaos, hvor arbejdsmiljø og arbejdsforhold er en by i Rusland.

Derfor bliver det spændende at iagttage forhandlingerne i marts 2014. Vil toppen fortsat have en ultra-defensiv indgangsvinkel, hvor man mener, at hvis man ikke mister rettigheder, så er det en sejr i sig selv?  Vil De igen nøjes med det bedst opnålige, eller er de klar til at tage kampen en gang for alle?

Forkortet af redaktionen