Til Børsting og Sorgenfrey, medlemmer af Dagpengekommissionen
Jeg skrev den 19. august i Politiken til jer to som formænd for henholdsvis LO og FTF, hvor jeg spurgte jer om hvordan, det går med forbedringen af dagpengesystemet? Mest af alt undrede det mig, at når I bege to er blandt de ti mest indflydelsesrige i Danmark ifølge bogen ”Magteliten”, skrevet af sociologerne Anton Grau Larsen og Christoph Ellersgaard hvorfor I så ikke kan eller vil presse mere på for en løsning.
Hvornår kæmper I med den styrke, vi halvanden million medlemmer har lånt jer?
Nu er der allerede faldet mere end 60.000 mennesker ud af dagpengesystemet efter dagpengeforringelserne. I jeres svar den 24. august i Politiken skriver I, at man ikke kan fortælle om resultaterne fra en lukket kommission gennem medierne, men at I arbejder for et nyt dagpengesystem. Jeg kan sagtens forstå, man ikke kan referere fra en lukket kommission. Men, men jeg får ikke rigtig noget overordnet svar på jeres holdning?
Hvad er jeres holdning til,
- at over 60.000 personer er røget ud af dagpengesystemet på trods af, at man skønnede, at "kun" omkring 2-4000 mennesker ville miste dagpengene ved dagpengeforringelserne (hvor man forkortede tiden fra fire år til to år og forlængede optjeningsperioden fra et halvt år til et år)?
- at Dagpengekommissionen ikke må skabe ekstra udgifter i forhold til det nuværende budget?
- at HK's Kim Simonsen (nummer tre i bogen "Magteliten") mener, man da bare kan tage nogle penge fra de nyudddannede – altså fodre hunden med dens egen hale og tage fra de nederste i systemet.
- at jo mere usikkert økonomisk det er at miste sit job, jo mere kommer de, der har arbejde også til at presse hinanden af frygt for at blive fyret?
Fagforeningerne startede som kamporganisationer for bedre lønvilkår. Hvis understøttelsen er usikker, bliver der ikke megen plads til ordnede arbejdsforhold. Børsting og Sorgenfrey– hvad er er jeres holdning og politiske handling på det?
Hvor og hvornår kæmper I med den styrke, vi halvanden million medlemmer har lånt jer?
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278