Billedteksten hævder, at ekspræsident Lula repræsenterede en mere aktivistisk linje end den genvalgte præsident Dilma Rouseff. Det kan man ikke sige.
Præsidentvalget var ikke et valg mellem to varianter af centrum-venstre, men et opgør mellem en PT-ledet koalition af centrum-venstre kræfter og et neoliberalt alternativ med opbakning fra erhvervslivet.
Arbejderpartiet PT, som de begge kommer fra, var i sin oprindelse et aktivistisk parti med tætte bånd til fagbevægelsen, de sociale bevægelser og til befrielsesteologien, - alle organisationer, som sammen med PT spillede en afgørende rolle i gendemokratiseringen af landet i firserne. For at opnå evnen til at fungere som regeringsbærende parti, forlod man denne linje omkring 2002. Lula var drivende i denne udvikling.
Det er heller ikke korrekt, når det i parentes anføres at PSDB er Brasiliens socialdemokratiske parti. PSDB står for Partiet for Socialt Demokrati i Brasilien, men det er falsk varebetegnelse. Partiet kan bedre sammenlignes med Venstre (som jo heller ikke er et venstreorienteret parti trods navnet).
PT's politik som regeringsparti kan derimod med god ret betegnes som socialdemokratisk, hvis man hermed mener en politik for velfærdsstat indenfor markedsøkonomiens rammer.
Brasilien har også et egentligt socialdemokratisk parti: PDT – Det demokratiske Arbejderparti – som ligesom det danske Socialdemokrati er medlem af socialdemokraternes internationale organisation, Socialistisk Internationale. Dette er vigtigt at forstå.
Præsidentvalget var ikke et valg mellem to varianter af centrum-venstre, men et opgør mellem en PT-ledet koalition af centrum-venstre kræfter og et neoliberalt alternativ med opbakning fra erhvervslivet.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278