"Principperne for samarbejdet mellem parterne på det offentlige arbejdsmarked om modernisering skal fremme en offentlig opgavevaretagelse og kultur med fokus på tillid, samarbejde, resultater, effektivitet, nytænkning, kvalitet og faglighed."

Så flot indledes den aftale om modernisering af den offentlige sektor, som regeringen indgik den 20. juni sammen med OAO, FTF, Akademikerne, KL og Danske Regioner.

Parterne er enige om syv principper for deres samarbejde om moderniseringen. Desuden er de enige om at støtte ’Center for offentlig innovation’, som skal hjælpe og rådgive alle offentlige arbejdspladser, som vil arbejde med tillid og innovation. Endelig skal parterne udvikle ideer til nye måder at styre den offentlige sektor på. Det skal handle om tillid, involvering af borgere, brugere og medarbejdere.

Erfaringen får mig ganske enkelt til at tvivle på regeringens gode hensigter.

Jeg var meget tilfreds, da tillidsreformen blev nævnt i regeringsgrundlaget. Jeg var også tilfreds, da regeringen inviterede til forhandlinger om reformen tidligere på året. Endelig var – og er - jeg også tilfreds med flere formuleringer i aftalen, især i de første afsnit.

Men utilfredsheden lurer. For siden regeringsskiftet har regeringen - ikke i ord men i handling - været alt andet end tillidsvækkende over for de offentligt ansatte:

• Til overenskomsten rejste de offentlige arbejdsgivere krav om at udvide ledelsesretten – blandt andet mere fleksible overenskomstregler og adgang til en højere arbejdstid end 37 timer pr. uge.

• Under lærerkonflikten fik vi en klar opfattelse af, at de statslige arbejdsgivere i Moderniseringsstyrelsen stod centralt placeret i offensiven mod de faglige organisationer.

• Med ’Vækstplan DK’ vil regeringen frem til 2020 finde effektiviseringer (besparelser) for 12 milliarder kroner i den offentlige sektor.

• Og endelig senest en økonomiaftale for kommunerne, som igen-igen lader nedskæringspilen pege på administrationen, som tilsyneladende kan beskæres i en uendelighed.

På den baggrund lurer utilfredsheden. Erfaringen får mig ganske enkelt til at tvivle på regeringens gode hensigter om "udvikling af nye styreformer med fokus på tillid og samarbejde". Og tvivlen bekræftes kun, når regeringen i næste åndedrag vil forsøge med "fritagelse for overenskomstmæssige bindinger". Man spreder ikke ligefrem tillid ved at svække medarbejdernes beskyttelse.

At OAO tilsyneladende har indvilget i at diskutere dette, gør ikke situationen bedre. Og at FOA så vælger at træde ud af OAO i protest mod dette, gør kun situationen tragisk. Det svækker jo netop muligheden for, at de offentlige ansatte kan samles - til gavn for en offentlig sektor, som både borgere og ansatte kan have tillid til. Og hvor indholdet svarer til indpakningen.