I 40 år var jeg fanebærer for SiD i Grenaa. I denne egenskab har jeg vist flere hundrede arbejdsmænd den sidste ære.
Undertiden har jeg haft den tanke, at hvis afdøde havde haft sit arbejde på en virksomhed, hvor det ikke var tilladt at drikke alkohol i arbejdstiden, kunne vedkommende måske have fået nogle flere leveår. I et enkelt tilfælde gav præsten udtryk for det samme synspunkt.
Men dengang var sådanne arbejdspladser sjældne, hvis de overhoverdet fandtes. I nutiden er dette billede totalt ændret. Det er nok næsten umuligt at finde en arbejdsplads, hvor der må drikkes alkohol i arbejdstiden. Og de i mine arbejdsår så almindelige fyraftensbajere er også blevet forbudte.
Som afholdsmand fra min tidligste ungdom skal jeg være den sidste til at forsvare drikkeri.
Dette er også tilfældet i Tårnby Kommune. Men det forholder sig sådan, at alle love og forbud i større eller mindre omfang altid er blevet overtrådt. Også i Tårnby Kommune, hvor tre arbejdsmænd er blevet fyret for at have drukket en dåseøl i arbejdstiden.
Som afholdsmand fra min tidligste ungdom skal jeg være den sidste til at forsvare drikkeri. Alligevel synes jeg, at Tårnby Kommune her er gået for vidt. Et spiritusforbud har altid vendt den tunge ende nedad. Har Tårnby Kommune tørlagt sit rådhus? Er byrådets spisninger alkoholfrie? Vil kommunaldirektøren blive fyret, hvis han eller hun
drikker en genstand i arbejdstiden?
Og selv om det skulle være tilfældet, er landets fornemste arbejdsplads, Folketinget, ikke tørlagt. Der kan stadig købes alkohol i "Snapstinget". (Ligesom der er en bryggeri-financieret ølklub.) At drikkeskikkene i Kongehuset også er avancerede, er almindeligt kendt.
En advarsel burde kunne gøre det. Kombineret med, at Tårnby Kommune som et personalegode stiller mineralvand, kaffe og te gratis til rådighed for sine ansatte.
At jeg altid fraråder mine medmennesker - især i arbejderklassen - at drikke alkohol, er en anden historie. På linie med flere af fagbevægelsens og socialismens veteraner ser jeg det at drikke alkohol som udtryk for borgerlig degeneration.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278