LO's og DA's forslag om indslusningsløn er uspiselig. Det hjælper ikke flygtninge ind på arbejdsmarkedet men åbner i stedet for misbrug.

LO og DA har henover hovedet på en undrende fagbevægelse med et snuptag tilbudt regeringen en helt ny type "uddannelse" i Danmark

Aftalen betyder, at arbejdsgiverne kan ansætte en flygtning til omkring 49 kroner i timen i op til to år. I den tid skal flygtningen også deltage i 20 ugers skolegang.

Indslusningsløn ad bagvejen

Selvom forhandlerne slog syv kors for sig og afviste enhver snak om en særlig lav indslusningsløn til flygtninge inden trepartsforhandlingerne gik i gang. Så er det præcis det, som man foreløbig tegner med den aftale, som LO og DA er blevet enige om at smide på bordet til regeringen.

De to hovedorganisationer har henover hovedet på en undrende fagbevægelse med et snuptag tilbudt regeringen en helt ny type "uddannelse" i Danmark: Integrations-grund-uddannelse (IGU) hedder barnet, og "eleverne" skal aflønnes på linje med EGU elever på grunduddannelsen. 

Problemet er bare, at den nye uddannelse ikke handler om at lære et fag men at lære at begå sig på en dansk arbejdsplads. Håbet er, at de efter to år enten kan få ordinært arbejde eller starte en rigtig uddannelse.

Der er ingen tvivl om, at det kan være en god idé med særlige forløb for flygtninge, det er der allerede mange værktøjer til at gennemføre, hvis viljen er der. Aftalen vil, hvis den bliver gennemført åbne for misbrug og løndumping. 

Det er helt uforståeligt, at LO er klar til at opgive enhver kontrol med, hvordan den spritnye uddannelse kommer til at påvirke arbejdsmarkedet. Undervejs i forhandlingerne har LO ellers lagt op til, at fagbevægelsen og ikke mindst tillidsfolkene lokalt på arbejdspladserne har skullet godkende aftaler om ekstraordinært ansatte. 

Hvordan sikres indflydelsen?

Aftaleteksten taler ganske vist om, at "virksomheden skal informere og høre samarbejdsudvalget” efter gældende regler, men dels gælder det kun virksomheder med mindst 35 ansatte, dels er der jo masser af virksomheder uden samarbejdsudvalg. Spørgsmålet er, hvordan indflydelsen sikres der?

For tillidsfolkenes vetoret er helt afgørende, hvis vi skal forhindre, at flygtninge ikke blot ender som billig arbejdskraft, som i sidste ende erstatter ordinære job og overenskomstmæssig aflønning. 

Mange steder bliver det helt op til den enkelte arbejdsgiver og flygtning at aftale jobforløbet. End ikke Jobcentret skal involveres. Med andre ord får arbejdsgiverene nu frit slag uden unødig indblanding fra hverken fagbevægelse eller samfund.

Ikke så sært, at statsministeren har kvitteret med at kalde aftalen for "nytænkning". Men spørgsmålet er, om fagbevægelsen kan holde til helt at slippe tømmerne og opgive de krav, som LO gik ind til forhandlingerne med.