12 Jun 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Tvangsarbejde til flygtninge

Tvangsarbejde til flygtninge

Denne valgkamp er den mest hadefulde og nedladende, jeg har oplevet. Hvor kommer al den mistænksomhed fra?

Den negative atmosfære under valgkampen går ud over uskyldige mennesker, der har hårdt brug for vores beskyttelse, en hjælpende hånd og forståelse.
FOTO: YANNIS BEHRAKIS / Scanpix
1 af 1

Da jeg kom hjem fra ferie for knap en uge siden, havnede jeg lige midt i en valgkamp, som er den mest modbydelige, jeg nogensinde har oplevet. Den hadske tone er ikke til at holde ud. Partierne kappes jo ligefrem om, at være de mest fjendtlige overfor kontanthjælpsmodtagere, arbejdsløse og flygtninge/indvandrere. 

De er så bange for Dansk Folkeparti, at de overgår dem i både tone og indhold. DF tier stille og kommer dermed til at fremstå som det pæne sociale parti, der gerne vil gøre noget godt for ældre. 

Partierne kappes jo ligefrem om, at være de mest fjendtlige overfor kontanthjælpsmodtagere, arbejdsløse og flygtninge/indvandrere. 

En af mine venner har sagt, at han stemmer på DF, og jeg må med skam sige, at han er både belæst og klog, og han gør det med denne begrundelse: "Jeg kan godt lide deres holdninger omkring alle de sociale forhold, og så er de lidt småracistiske, men det må vi så tage med."  

Jeg tror selv det forholder sig omvendt: Den sociale profil hos DF skal dække over deres umenneskelighed overfor alle "fremmede".

Dobbeltmoral

Når socialdemokraternes Helle Thorning siger, at flygtninge skal arbejde fra dag ét her i landet, er det hårrejsende. Efter man i mange, mange år har ladet  flygtninge hensygne i flygtningelejre i årevis uden at give dem svar på deres asylanmodning og uden at give dem lov til at arbejde, vil man nu sende dem i tvangsarbejde med det samme.

Men det er ikke et arbejde, hun vil give dem. Det er tvangsarbejde uden løn. Aktivering, nyttejob, eller hvad det nu bliver kaldt. Det har intet med et normalt arbejde at gøre. Det er en straffeforanstaltning for at være kommet til Danmark. 

En professor fra universitetet stiller sig op og siger, at bare de kommer ud at arbejde, så lærer de dansk. Der kan være andre gode grunde til at stifte bekendtskab med en dansk arbejdsplads. men man lærer ikke dansk som voksen, med mindre man også får undervisning. Der er tyrkiske arbejdere, der har boet og arbejdet i Danmark i 40 år uden at lave lært dansk.

Stem alligevel på liste Ø

Hver gang jeg har åbnet for fjernsynet, har jeg undret mig over, hvor al den nedladenhed, mistænksomhed og hadefuldhed kommer fra? Det går ud over de uskyldige mennesker, der har allermest brug for vores beskyttelse, en hjælpende hånd og forståelse.  

Der er andre end mig, der er fortvivlet over valgkampen og som ikke kan finde et parti, de har lyst til at stemme på. De vil stemme blankt, men det vil jeg godt advare imod. Det er en accept af tingenes tilstand og gør kun det hele værre, når man ikke af valgresultatet kan læse hvor utilfredsheden går hen. 

Til alle dem, som ikke er 100 procent tilfredse med Enhedslisten, vil jeg sige: stem på dem alligevel. Det er det eneste parti, der ønsker et andet samfund, et mere menneskeligt og retfærdigt samfund. Nogen kalder det socialisme.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


16. jun. 2015 - 09:45   16. jun. 2015 - 09:50

Læserbrev

af Kit Aastrup, Aarhus