På meget få år er søgningen af unge til landets erhvervsskoler faldet fra 35 til kun 19 procent. Derimod har unges søgning til gymnasiet nået rekordhøjder med hele 72 procent. Den katastrofale mangel på interesse for erhvervsuddannelserne skyldes for det første, at erhvervsuddannelserne har et dårligt image og er blevet noget blandt unge, som de kan tage i mangel på bedre.

Det har haltet med det faglige niveau, og frafaldet på erhvervsuddannelserne er generelt megahøjt og nogle steder over 50 procent. Dernæst - og nok den vigtigste grund til den lave søgning – er at tusindvis af unge ikke kan få en praktikplads. Når unge ikke er sikre på at kunne gennemføre deres uddannelse, hvordan pokker skal vi så kunne forvente, at de overhovedet vil tage en erhvervsuddannelse?

Derfor giver det god mening, at regeringen nu sammen med arbejdsmarkedets parter har lanceret et nyt udspil til erhvervsuddannelser. For hovedansvaret for at sikre det nødvendige antal praktikpladser ligger nemlig hos politikerne og ikke mindst hos arbejdsgiverne.

Det faglige niveau skal løftes

Et element af den nye reform er, at eleverne i folkeskolen skal bestå matematik og dansk med karakteren to for at kunne komme ind på en erhvervsuddannelse. Undersøgelser viser dog, at op imod 35 procent af dem, som ikke opfylder kravene, alligevel er i stand til at bestå en erhvervsuddannelse.

Der er ingen tvivl om, at det faglige niveau skal løftes markant på erhvervsuddannelserne. Men der er ikke nødvendigvis nogen sammenhæng mellem at få gode karakterer i folkeskolen og at opnå gode karakterer på en erhvervsskole. For mens undervisningen i folkeskolen ofte er lagt bogligt an, er den mere praksisnært på erhvervsuddannelserne.

I efterhånden mange år har mange arbejdsgivere desværre svigtet deres samfundsansvar og ikke skaffet det nødvendige antal praktikpladser til unge.

I stedet for, at debatten om erhvervsuddannelserne mest drejer sig om det formelle og strukturelle, skulle vi hellere sætte mere fokus på, hvordan vi indholdsmæssigt gør erhvervsuddannelserne bedre. Med andre ord: Hvordan skaber vi en undervisning, som gør, at unge får lyst til læring?

Svaret er ikke, at erhvervsskolerne lirer endnu mere af folkeskolens teoretiske undervisning af. Den er mange unge nemlig allerede godt trætte af. De er skoletrætte og vil hellere have en mere praktisk anlagt undervisning, hvor de kan se, at det de lærer giver mening, og de oplever, at der er mange måder at lære tingene på.

Det er netop det, vi gør i den erhvervsrettede 10. klasse, hvor jeg underviser. Derfor er det også godt, at regeringen vil satse endnu mere på de erhvervsrettede 10. klassesforløb på erhvervsskolerne.

Fokus på praktikpladser

En anden del af erhvervsskolereformen er, at regeringen vil øge indsatsen for at skaffe flere praktikpladser. Det er også bydende nødvendigt, for tusindvis af unge kan stadig ikke få praktikpladser. Rundt på landets erhvervsskoler er der oprettet op imod 50 såkaldte praktikpladscentre, som skal være med til at hjælpe unge med at få en praktikplads.

Det nye er, at regeringen vil sikre, at alle unge kan fuldføre deres uddannelse enten via praktik i en virksomhed eller ved en kombination af skolepraktik og kortere praktikperioder i virksomheder.

Det er en god idé, at virksomheder ikke behøver at binde sig til en hel uddannelsesaftale, men at de i stedet kan tilbyde praktik i kortere perioder med udgangspunkt i netop de faglige specialer, som de er stærke i.

Det forudsætter imidlertid, at endnu flere virksomheder byder sig til. Det kan man med rette tvivle på. For i efterhånden mange år har mange arbejdsgivere desværre svigtet deres samfundsansvar og ikke skaffet det nødvendige antal praktikpladser til unge.

Især store virksomheder gider ikke at være med til at uddanne den næste generation af faglærte unge på arbejdsmarkedet. Og det er på trods af, at undersøgelser viser, at vi kommer til at mangle tusindvis af faglært arbejdskraft i nær fremtid. Om regeringens reform af erhvervsuddannelserne skal lykkes, står derfor ene og alene og falder med, om der kan skaffes praktikpladser nok til de unge.

Arbejdsmarkedets parter har via den danske model et stort ansvar for styringen og udviklingen af erhvervsuddannelserne. Derfor har de, og selvsagt især arbejdsgiverne, hovedansvaret sammen med politikerne for, at unge i realiteten kan gennemføre deres faglige uddannelse og med et højt fagligt niveau. Ellers kan vi ikke forvente, at unge vil søge erhvervsuddannelserne, og i så fald er de faglige uddannelsers dage talte.