17 Jun 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Ukraine mellem Rusland og Europa

Ukraine mellem Rusland og Europa

I de dage, hvor valgobservatørerne var i Ukraine, vovede ordensmagten ikke at gennembryde barrikaderne ved Maidan-pladsen.

Mange hundrede tusinde har demonstreret mod Yanukovich-regeringen i ugevis.
FOTO: GENYA SAVILOV / Scanpix
1 af 1

Jeg var valgobservatør og opholdt mig i Kiev  i fem dage, hvor jeg oplevede såvel valget som den omfattende "orange bevægelse" i landet.

Omvalget i fem distrikter fandt sted fordi parlamentsvalget i 2012 ikke kunne anerkendes i disse distrikter.

Valgobservatører ved omvalget indberettede bestikkelse af vælgere, intimidering af såvel lokale valgobservatører som internationale og mulighed for vold for at forstyrre valget/chikanere vælgere, der stemte på oppositionen.

Bølleggrupper med tilknytning til præsident Yanukovitch´s regeringsparti var på færde og blev imødegået af vælgere, der slog lejr udenfor nogle af valgstederne for at forhindre vold mod valghandlingen/vælgerne.

Den orange bevægelse og EU

Siden slutningen af november har en stor del af befolkningen dannet en "orange bevægelse", der har kæmpet for en aftale med EU i stedet for den aftale med Putins Rusland, som Yanukovitch og Putin for nylig vedtog.

Den orange bevægelse betragter EU som mere demokratisk end Putin og hans "Eurasia-union" og foretrækker derfor aftaler med/tilnærmelse til EU/Europa. Bevægelsen kræver også frigivelse af den tidligere premierminister Julia Timochenko, der betragtes som politisk fange (hvad EU jo også gør). Endelig kræver bevægelsen nyvalg og fair valg.

Der foregår nu en rivalisering mellem Putin-regeringen og EU, som kan forstærke de store spændinger, der er i landet. 

Bevægelsen er meget stærk og har nu i nogle uger besat den store plads, Maidan, som den har omdøbt til Euromaidan. Også rådhuset er besat, og en stor bygning i nærheden af pladsen bruges som indkvartering. En lang række oppositionspolitikere har holdt taler, og en lang række kunstnere har optrådt med musik.

Mange hundrede tusinde har demonstreret mod Yanukovich-regeringen i ugevis, mens højst 20.000 (ifølge Moscow Times) har demonstreret støtte til Yanukovich-fløjen ved en enkelt demonstration, hvor nogle deltagere blev betalt for at deltage (ifølge Moscow Times).

Konflikten skal løses fredeligt

Der var ved konfliktens start politivold mod de demonstrerende (fordømt af NATO-landenes udenrigsministre) – men i de dage, vi var der, vovede ordensmagten ikke at gennembryde barrikaderne ved pladsen/rådhuset. Der er nu en bevægelse af officerer, der støtter de demonstrerende – hvilket vel er en vis garanti for at militær ikke vil blive sat ind...

Jeg mener vi i Europa fortsat skal være positive overfor samarbejde med Ukraine men samtidig anerkende ukrainernes ret til selv at bestemme i hvilket omfang de vil samarbejde med Europa/Rusland – og om de på længere sigt skal i union med Rusland eller Europa.

Der foregår nu en rivalisering mellem Putin-regeringen og EU, som kan forstærke de store spændinger, der er i landet. Putin-regeringen har nu givet cirka 80 milliarder kroner til Ukraine, mens EU tilbød cirka 10 milliarder...

Vi må i Danmark/Europa støtte en fredelig løsning på konflikten.

Bo Vesterlund er medlem af SF´s udvalg for udenrigspolitik og han var valgobservatør i Ukraine ved omvalget i december.

 

 

 

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


15. jan. 2014 - 09:17   15. jan. 2014 - 09:30

Læserbrev

af Bo Vesterlund, Kolding