Det minder alt for meget om de unge vi arbejder med….sagde min sidemand. da vi forlod mødet med Københavns antiradikaliseringsindsats VINK. Mødet var arrangeret af SSP i kølvandet på angrebene ved Krudttønden og Synagogen.

De unge mænd lever typisk i udsatte boligområder. Hvor mennesker er fattige, hvor alt for mange ikke går på arbejde, hvor det ikke er normalt at få en uddannelse.

Vi arbejder begge i nogle af de Københavns udsatte boligområder, og kendetegnene ved de unge som eksempelvis tager til Syrien for at slås sammen med ekstremistiske islamister, er deprimerende genkendelige ved alt for mange af de unge, vi oplever.

Unge mænd med dårlige uddannelser, udenfor arbejdsmarkedet, ofte involveret i kriminalitet, nogen gange med ADHD, autisme eller lignende. Forældre er selv ofte udenfor arbejdsmarkedet.

De unge er ikke del af det store samfundsmæssige fællesskab og føler sig ikke som del af samfundet. De har gadens fællesskaber, som er tilhørsforhold og autoritet på samme tid. Fællesskaber som kan erobres, udfyldes  og domineres af bander eller fundamentalistiske islamister.

De udsatte boligområder

De unge mænd lever typisk i udsatte boligområder. Hvor mennesker er fattige, hvor alt for mange ikke går på arbejde, hvor det ikke er normalt at få en uddannelse.

Vi ser en stigende ulighed i vores byer i disse år. Forskellene vokser mellem de liv, der leves i fattige (almene) boligområder og velstillede ressourcestærkes ejerboliger. Man kan ikke længere genkende sig selv i andres liv, forstå eller identificere sig med dem.

Det fører blandt andet til, at veluddannede og velstillede mennesker ikke kender livsbetingelser og livsvilkår for mange fattige, hvilket har medvirket til at skabe rammerne for de forringelser i de fattiges livsvilkår, som igen skubber samfundsgrupperne længere fra hinanden.

På den anden side føler mange i de udsatte områder – særligt unge - sig på ingen måde som del af, eller ansvarlig overfor samfundet. Man føler sig - og er - udenfor. Det er gruppen af andre unge fra området, som er fællesskabet, og det er gruppen, der kræver og får loyalitet.

Jeg frikender ingen fra deres personlige ansvar. Den, der trykker på aftrækkeren, har fuldt og helt ansvaret for sin egne gerninger, ligesom den, der prædiker had og vold, har medansvar.

Det er nemt – og forståeligt, at bede de hadefulde om at skride ud af landet. Som det skete under valgkampen. Men:

Den stigende ulighed er med til at skabe rammerne for, at så mange unge (mænd) ikke er en del af det store fællesskab, men har deres eget snævre og oftest usunde gruppefællesskab. Jo større gruppen af disse unge er, jo større er risikoen for at nogle enkelte finder fællesskabet i for eksempel fundamentalisme og handler derefter….  Der er desværre mange der allerede gør det.

Over 100 unge er rejst til Syrien for at kæmpe…. Uligheden skaber altså grobund for terror. Uligheden og opdelingen skal stoppes.

Styrk den sociale indsats

Det handler først og fremmest om at styrke den sociale indsats i de udsatte boligområder. Løfte de mennesker, der har brug for det. Fortsætte med at bruge udlejningsordninger, der favoriserer mennesker i arbejde for at sikre en mere blandet befolkning i de udsatte områder.

At stoppe opdelingen handler mindst lige så meget om at bryde de velstillede og stærkes ghettoer, uanset om det er andels og ejerboliger, villa eller parcelhusområder. Derfor skal fattige også have adgang til de stærkes "ghettoer".

Kommunerne skal have ret til at anvise mennesker med lave indkomster og sociale problemer en sted at bo, i (nogle af de) ledige private udlejningsboliger, og ret til at opkøbe (nogle af de ) ledige ejer- og andels boliger.

Det er også nødvendigt med en ideologisk kamp på på flere fronter.

For det første en kamp – ikke mod islam eller andre religioner, ikke mod retten til at indrette sit liv præcis som man vil, men for det fundamentale, at menneskers love står over religionen i vores samfund!

For det andet den meget centrale kamp mod den økonomiske og neoliberale tænkning, hvor ulighed er et rationelt middel for at skabe vækst. Hvor ringere livsvilkår, lavere overførselsindkomster og dermed ulighed bliver midlerne til at få folk i arbejde.

Lighed og solidaritet er grundlæggede værdier, som vi skal kæmpe for.

Da vi tog fra mødet og tilbage på arbejde i det udsatte boligområde tænkte jeg på, hvor stor en indsats lærere, pædagoger, socialarbejdere, frivillige, naboer, politi, de unge selv og mange andre faktisk gør i dag, og som i det stille lykkes at få unge over i det store samfundsmæssige fællesskab. Men også hvor vigtigt det er, at vi som samfund gør noget ved de rammer - den ulighed - der i disse år adskiller os mere og mere.

Mikkel Warming er medlem af Enhedslistens hovedbestyrelse.