Det er med vantro, at vi nu ser dokumenteret i pressen, at det er direktøren i beskæftigelses- og integrationsforvaltningen i Københavns Kommune, Michael Baunsgaard Schreiber, der den 30. september 2017 skriver under på den kontrakt, som resulterer i en ulovlig lægepraksis på et jobcenter i København.

Det er ikke borgerne, der er på afveje, men systemet, der er afsporet og skaber frustrationer og vrede. 

I forlængelse heraf er det med stor undren, at vi erfarer, at topdirektøren samme steds, Bjarne Winge, på et politikerspørgsmål dateret den 30 november 2017 svarer, at forvaltningen ikke kan redegøre for, hvem der har blåstemplet den ulovlige lægeklinik.

Intern undersøgelse

Det virker ikke troværdigt, da Michael Baunsgaard Schreiber jo i hvert fald hele tiden har vidst, at det var ham. Det må dog formodes, at direktørerne på Københavns Rådhus taler med hinanden; ikke mindst i en situation, hvor der er begået ulovligheder. Vi afventer med spænding den interne undersøgelse, og ser frem til de konsekvenser, undersøgelsen får.

Vores håb er samtidig, at denne sag er medvirkende til, at den brede offentlighed får øjnene op for, at den kommunale forvaltningspraksis på beskæftigelsesområdet i Københavns Kommune er så gennemsyret af magtfordrejning, mangel på retssikkerhed og god forvaltningsskik, at det skriger til himlen på handling.

Det er ikke borgerne, der er på afveje. Det er systemet, der er afsporet og skaber frustrationer og vrede. 

Vi vil derfor på det kraftigste opfordre den nye Borgerrepræsentation til at træde i karakter i forhold til de ulovligheder, der specifikt foregår i beskæftigelsesforvaltningen under ledelse af de to direktører Bjarne Winge og Michael Baunsgaard Schreiber; hvoraf den seneste sag om ulovlig lægepraksis på et kommunalt jobcenter bare er toppen af isbjerget.

Sejler hele forvaltningen?

Vi vil også - venligt men bestemt - opfordre overborgmester Frank Jensen som øverst ansvarlig for den kommunale forvaltningspraksis i Københavns Kommune til endelig at tage affære. Sagen med ulovlig lægepraksis efterlader jo ellers et indtryk af en hel rådhusforvaltning, der sejler. 

Vi vil i særdeleshed fortælle beskæftigelses- og integrationsborgmester Cecilia Lonning-Skovgaard, at vi har en berettiget forventning om, at hun og i samarbejde med Beskæftigelses- og Integrationsudvalget straks går i gang med at rydde op i ulovlige praksisser og forandrer kulturen i forvaltningen og i jobcentrene.

Vi går udfra, at der er enighed om, at syge og ikke-jobparate københavnere ganske snart kan opleve en sagsbehandling, som er anstændig og i samklang med, hvad man kan forvente i et retssamfund og i et oplyst demokrati.

Og vi vil tilsidst opfordre sundhedsborgmester Sisse Marie Welling til at overveje, om hun kan leve med, at der spilles hasard med ældre og syge københavnernes sundhed i beskæftigelsesforvaltningen.