I slutningen af det 19.årh. var de Forenede Stater det mest avancerede kapitalistiske land. Følger man derfor det marxistiske model, skulle denne kendsgerning føre til dannelsen af socialistiske bevægelser.

Kapitalismens fremgang skulle således skaffe de forudsætninger, som tilvejebringer dens nedgang. Der har dog aldrig på dette tidspunkt, heller ikke senere i den amerikanske historie, været en socialistisk bevægelse af betydning.

Den tyske sociolog og nationaløkonom Werner Sombart (1863-1941) har i et arbejde fra 1906 forsøgt at give svaret på hvorfor ved at sammenligne USA med Tyskland, som i begyndelsen af det 20. århundrede havde det største socialistparti i Europa. (Werner Sombart: Why is there no Socialism in the United States? 1906; genoptrykt 1976.)

Valgsystemet

Det amerikanske politiske system i det 19. århundrede var ikke anlagt til, at et tredie parti kunne opstå. Demokraterne og Republikanerne dominerede - som den dag i dag - det offentlige liv med deres respektive partiapparater. Valgsystemet ("first-past-the-post", en britisk arv) betød, at det var umuligt for kandidaterne udenfor de to partier at blive valgt.

Sombart gør meget ud af, at amerikanerne havde stemmeret, så at arbejderklassen ikke som i Europa først skulle tilkæmpe sig den. Alle hvide arbejdere havde den. Arbejderklassen var derfor allerede indlemmet i det politiske system. 

Sombart's økonomiske argument er temmelig enkelt: Den amerikanske arbejder med mad på bordet, "roast beef and apple pie" som han siger; i dag ville det nok være "burger and coke". Han havde derfor ingen anledning til at gøre oprør - modsat arbejderen i Tyskland.

Hans sociale argument kan sammenfattes som "ingen feudaltid, ingen socialisme". De Forenede Stater havde ikke nogen feudal arv, de havde fra begyndelsen af været et bourgeoisi-samfund par excellence. Ifølge Sombart var der ikke den store forskel på arbejderklassen og bourgeoisiet. Der manglede "klassebevidshed", og solidaritet indenfor arbejderklassen havde en meget løsere basis end i Europa. Med et ord af Marx fra "Napoleons 18. Brumaire" var den amerikanske arbejderklasse muligvis en klasse i sig selv, men decideret ikke for sig selv .

Der er gået mere end 100 år, siden Sombart skrev sin analyse. I hans tid havde sorte og kvinder endnu ikke stemmeret, så at ikke hele arbejderklassen havde været integreret i det politiske system. Der er sket mere siden, blandt andet har der været to verdenskrige, men Sombarts grundtanker holder nok også i dag.

I dag

Spørger man i dag, om der virkelig er "no socialism" i de Forenede Stater, skulle man muligvis først tage det udgangspunkt, at der vist er andet end arbejderklassen, man skulle se på. Den tysk-amerikanske filosof Herbert Marcuse (1898-1979, professor ved Brandeis og Berkeley universiteterne) har således påpeget, at i vores "udviklede" samfund går det revolutionære initiativ fra den "mætte" arbejderklasse til "outsiders".

Det vil sige medlemer af det såkaldte lumpenproletariat, nationale minoriteter og arbejdsløse, samt radikale studenter og intellektuelle. I dagens USA bærer specielt det californiske område omkring the Bay Area med San Francisco, Berkeley og Oakland dette præg.