Det er forbløffende at læse Holger K. Nielsens beskrivelse i Weekendavisen i uge 36 af Oktoberrevolutionen som "den værste katastrofe" i 1900-tallet.

Det er umuligt at forestille sig et velfærdssamfund i Danmark uden Oktoberrevolutionens ideologiske påvirkning.

Hans mekaniske forståelse af revolutionen har rødder i Danmarks forholdsvise lidelsesfri historie.

Danmark kunne holde sig udenfor to verdenskrige, og befolkningen blev aldrig for alvor tvunget til at tage stilling til valget mellem at leve som sulten slave eller risikere at dø for friheden.

Forudsætning for revolutionen

Holger K. Nielsen tror, at revolutionen udføres af en lille gruppe anarkister, der vil underminere demokratiet.

Som en, der har oplevet en stor revolution på nærmeste hold – i Iran – vil jeg understrege, at det ikke forholder sig sådan: På et tidspunkt var fattigdom og diktatur så altomfattende, at det var umuligt for den iranske befolkning at spise sig mæt, mens enhver modstand blev hårdt nedkæmpet.

Befolkningen hverken kunne eller ville leve som før. Samtidig var regimet på grund af faldende oliepriser ikke i stand til at regere som før. Da en fredelig demonstration i Teheran blev nedkæmpet med tanks, fik folk nok.

Revolutionen var ikke et produkt af antidemokratiske kræfter. Det var slet ikke et bevidst valg. Det var en nødvendighed. 

Sådan var forholdene også i Rusland i 1917. Den Første Verdenskrig begyndte i august 1914. De kapitalistiske lande bekrigede hinanden om markeder og naturressourcer. Det var forventeligt, at imperiernes borgerlige partier og herskende klasser støttede krigen.

Socialdemokraterne og krigen

Men overraskende nok støttede de fleste socialdemokratiske partier også deres respektive regeringer i krigen. Bruddet mellem bolsjevikkerne og Anden Internationale skyldes hovedsageligt dette faktum.

Selvom den borgerlig-demokratiske revolution i 1905 blev nedkæmpet, sejrede opstandet endeligt i februar 1917. Men kun den uduelige tsar blev afsat, mens den økonomiske og politiske magt forblev i hænderne på de store grundejere og store kapitalister. 

Befolkningen havde efter mange års krig og kamp hverken fået fred, frihed, brød eller jord.

Oktoberrevolutionen var derfor ikke bolsjevikkernes værk, men en succesfuld kulmination på mange års vedvarende kamp mod et grusomt og barbarisk regime. 

Der kan siges meget om Oktoberrevolutionen. Men det er umuligt at forestille sig et velfærdssamfund i Danmark uden Oktoberrevolutionens ideologiske påvirkning.  

Holger K. Nielsen beskylder bolsjevikkerne for bruddet mellem socialdemokratiet og resten af venstrefløjen. Man kan med rette spørge ham, hvorfor SF's samarbejde med Socialdemokratiet ikke var en succes 25 år efter Sovjetunionens sammenbrud. Svaret er ifølge SF's formand, Pia Olsen Dyhr, socialdemokraternes højredrejning.

Forkortet af redaktionen.