16 Jun 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Velfærd skal i fokus

Velfærd skal i fokus

Kommunalpolitikerne skal forsøge at styre den smule, regeringen har overladt dem, ud fra den smule, EU har overladt regeringen.

Fra tidligere protest i Aarhus mod nedskæringer på handicap- og psykiatriområdet.
FOTO: PN
1 af 1

Økonomi er menneskeskabt – men er blevet ophøjet til naturlov og dermed paradoksalt nok uden for vores kontrol. Økonomi-tænkningen tager over og sund fornuft lægges til side.

Hele vores samfund er for tiden styret af, hvad der er bedst for økonomien. Økonomien bestemmer, hvad er der råd til, hvad der skal prioriteres.

Jeg håber, at politikerne i Aarhus ikke vil lade sig styre blindt af økonomien.

De, der forsøger at holde opsyn med økonomien, er politikerne. Puha, jeg misunder dem ikke, økonomien gør det svært at tage menneskelige hensyn i betragtning. Der er aldrig penge nok, politikerne kan aldrig gøre alle borgere tilfredse – for ”økonomien tillader det ikke, der er ikke råd”.

Kommunalpolitikerne, der er nærmest borgerne, er i virkeligheden fjernest fra en stor del af økonomien – de skal forsøge at styre den smule, regeringen har overladt dem, ud fra den smule, EU har overladt regeringen. Er det sådan det ser ud?

Jeg håber, at politikerne i Aarhus Byråd er uenige! Jeg håber, at de netop nu i budgetforhandlingerne ikke lader sig styre blindt af økonomien.

Jeg håber, at det er lige præcis politikerne i Aarhus, der lytter til deres egen sunde fornuft og borgernes ønsker. At de vil prioritere at tænke på mennesker, og ikke bruge økonomien til stram styring, men derimod til gavn for borgere. At de vil ignorere økonomiens greb om hele vores samfund og i stedet lade velfærden blomstre.

Kære politiker, lad ikke økonomien blive en god undskyldning for at bryde valgløfter – før ikke en politik, hvor vi borgere står tilbage med følelsen af at "økonomien" kan bruges som syndebuk, og hvor økonomien er din bedste ven og evige undskyldning.

 

 

 

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


21. aug. 2013 - 12:27   21. aug. 2013 - 12:30

Læserbrev

af Eva Caritas Nielsen, pædagog, Aarhus