Regeringen nedlægger noget, der fungerer. i Arbejdsskadestyrelsen har der nu i syv år været et Fastholdelsescenter med hovedopgaven "myndighedssamarbejde om at få arbejdsskadede personer tilbage i beskæftigelse". Dette center lukker nu den 31. december.
Dette er en ommer eller en smutter, kære politikere, da jeg til dato ikke har hørt en eneste kritisere Fastholdelsescentret. Ej heller fra politisk hold.
Kun fordi jeg spurgte ind til hvordan det gik med Fastholdelsescentret, fik vi information om, at centret skal nedlægges.
Regeringen har det mål, at alle, der "kan", skal arbejde så meget de "kan”, og her var Fastholdelsescentret med til at fastholde folk i deres arbejde, eller at hjælpe dem videre således, at de kunne få et andet arbejde.
På vegne af Arbejdsskadeforeningen AVS må jeg kraftigt opfordre folketingspolitikerne til at lave denne beslutning om, således at Fastholdelsescentret kan forsætte. Men skynd jer, for pengekassen er tom til nytår, og det er dyrt at genstarte noget, som har været nedlagt.
Jeg undrer mig også over ikke at have hørt om denne beklagelige nedlæggelse før den første december, hvor jeg var til dialogmøde i Arbejdsskadestyrelsen. Kun fordi jeg spurgte ind til, hvordan det gik med centret, fik vi svaret, at det nedlægges. Jeg blev chokeret.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278