15 Dec 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Venstre i knæ

Venstre i knæ

Venstres nye slogan kunne passende være: ”Borgernes penge har det sjovest i Løkkefars lomme”.

Der er nok ingen tvivl om, at Venstre er i knæ efter EU-valget og deres formand Lars Løkke Rasmussens mange sager.

Lars Løkke Rasmussen er ifølge mange borgerlige politikere og kommentatorer en sand mester i det politiske håndværk, men lidt af en sjuske med sine private forhold.

Det er vist det man kalder en underdrivelse, manden er jo en ren ”serieforbryder” i, at bruge midler der ikke er hans egen. Og det har været et træk i hans personlighed siden VU-tiden. Hvad hjælper det så, at man er en god ”håndværker”, hvis man er sjusket.

Jeg gyser ved tanken om at lade den mand få nøglerne til statsministeriet, hvad kan han ikke afstedkomme af sager dér med sin såkaldte sjuskethed i pengesager og billag.

Jeg fatter ikke, at man kan have tillid til sådant et menneske, der på alle måder udviser en så total ligegyldighed overfor andre folks og skatteydernes penge.

Lars Løkke Rasmussen proklamerede engang, at han ville have ”sulten tilbage i Danmark”. Tja! Sulten er måske nok kommet tilbage til Danmark for visse grupper af befolkningen og Lars Løkke Rasmussens sult er åbenbar umættelig. Men det er nok ikke helt den samme sult, der er tale om.

Det er tydeligvis en statsministerkandidat, der i sin livsførelse ikke evner at leve op til Venstres mange slogans, som vi arme vælgere har måtte lægge øre til, her har der så sandelig ikke været nulvækst.

Venstres nye slogan kunne passende være: ”Borgernes penge har det sjovest i Løkkefars lomme”.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


13. jun. 2014 - 12:15   13. jun. 2014 - 12:27

Læserbrev

af Kent Broe Goldschmidt, medlem af Enhedslisten, Kolding