20 May 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Venstrefløjens dilemma

Venstrefløjens dilemma

Fagforeningerne, lønmodtagerne og de arbejdsløse trynes dagligt af begreberne i den borgerlige økonomi. Og venstrefløjen har ikke noget konkret at stille op overfor det.

Globalisering og konkurrenceevne er to ord, der går igen og igen fra både den blå blog og det misfoster af en rød regering, der er ved magten. Ordene bliver brugt dagligt til at tryne fagforeningerne, lønmodtagerne og de arbejdsløse med.

Det er ufatteligt at disse to ord har opbakning fra 90 procent af befolkningen. Over for dette står en venstrefløj, der har gennemlæst tonsvis af socialistisk litteratur og lavet tusindvis af analyser igennem masser af år. Dette skal ikke ses som en kritik af alle de mange analyser, der bliver lavet, men man kan blot konstatere, at det er overordentligt svært at få omsat nogle få af dem praktisk.

Et af de områder, der kræver stor bevågenhed, er opstart af socialistiske eller folkeejede virksomheder. Når der bliver stillet spørgsmål på venstrefløjen om folkeejet virksomhed, er svaret som regel, at det er noget, stat eller kommune skal tage sig af. Spørgsmålet er, om det er mere socialistisk, når det er staten, der skal styre det, end når det er folket, der ejer virksomheder.

Det er en bydende nødvendighed, at vi som socialister går forrest i at starte alternative virksomheder op.

Et andet spørgsmål, der rejser sig i øjeblikket, er, om staten nu eller de næste mange år er i stand til udrette noget som helst fornuftigt på disse områder, da de sidste to regeringer igennem staten nærmest har udråbt befolkningen som samfundsfjende nummer et - i hvert tilfælde dem, der ikke er udstyret med et momsnummer.

Vi på venstrefløjen er åbenbart ikke født med det borgerlige gen, der hedder iværksætterlyst. Men det er en bydende nødvendighed, at vi går forrest i at starte alternative virksomheder op .

Et af de områder, man kunne starte med, er håndværk og service. Her er landet hårdest ramt af social dumping og elendige arbejdsforhold. Fordelene er umiddelbare - de er meget lidt kapitalkrævende, så den slags foretagender vil kunne startes op uden at skulle på lånemarkedet.

En anden fordel er, at de minimerer konkurrencen fra andre firmaer, da man selvfølgelig selv bruger de foretagender, man er medejer af. Så mens venstrefløjen er ved at skrive sig selv ihjel i politiske strategier, er der stadigvæk kun to ord, der styrer hele samfundet. Globaliseringen og konkurrenceevnen, så mon ikke vi skulle komme i gang med den praktiske del af arbejdet.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


21. nov. 2013 - 09:14   21. nov. 2013 - 09:15

Læserbrev

af Ebbe Hansen, Stenløse