08 Jun 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Venstres lukkethed i Kalundborg

Venstres lukkethed i Kalundborg

En lejekontrakt mellem Kalundborg Havn og Lerchenborg Gods blev fjernet fra kommunalbestyrelsens dagsorden.

Måske var det et tilfælde at Lars Løkke holdt grundlovstalen på Lerchenborg Gods, men under alle omstændigheder havde Venstre sikret godset en ualmindelig lukrativ aftale.
FOTO: Jens Astrup/Scanpix
1 af 1

På den lukkede dagsorden til kommunalbestyrelsesmødet i Kalundborg den 20. december 2017 havde Enhedslisten Kalundborg stillet forslag om genoptagelse af en sag fra 26. februar 2014.

Ingen fik undersøgelsen at se. Og flere har fremhævet, at undersøgelsen slet ikke er lavet.

Sagen handlede om Kalundborg Havn, herunder særligt problematikken om udkast til lejekontrakt mellem Kalundborg Havn og Lerchenborg Gods.

Efter afstemning blev punktet taget af dagsordenen og slet ikke behandlet.

Luskeri i Kalundborg

Denne afgørelse understøtter formodninger om, at der er noget lusket i denne sag. Som det er fremgået af dagspressen, så har Kalundborg Havn, som er en selvstyrehavn, indgået en lejeaftale med Lerchenborg Gods, som sikrer godset en indtjening tæt på 600 millioner kroner i de 99 år, lejeaftalen dækker.

Kommunalbestyrelsen undlod i sin tid at ekspropriere, fordi Kalundborg Havn havde fået lavet en undersøgelse, der viste, at man ikke kunne ekspropriere. En ekspropriation ville sandsynligvis have kostet højst cirka 15 millioner kroner. Men ingen i kommunalbestyrelsen fik undersøgelsen at se. Og i valgkampen var der flere, der fremhævede, at undersøgelsen slet ikke er lavet.

Lejeaftalen blev godkendt af kommunalbestyrelsen i februar 2014, og samme år holdt Lars Løkke grundlovstalen på Lerchenborg gods. Måske et tilfælde, men under alle omstændigheder havde Venstre sikret Lerchenborg Gods en ualmindelig lukrativ aftale.

Eksemplet fra Randers

I Randers gjorde de det anderledes. I 2007 eksproprierede Randers Kommune to grunde, og dermed skulle Randers Havn betale et engangsbeløb på 8,50 kroner per kvadratmeter i erstatning til ejeren, og havnen ejer i dag jorden.

Men Kalundborg Havn skal ifølge Børsen betale cirka otte kroner per kvadratmeter om året i de aftalte 99 år for det lejede jordstykke, hvilket betyder at Lerchenborg Gods - igen ifølge Børsen - vil få en indtægt for de 99 års leje på 594 millioner kroner.

Således er lejeaftalen en særdeles dårlig forretning for Kalundborg havn. Den gør havnen mindre konkurrencedygtig og giver højere priser til havnens kunder. 

Da borgmester Martin Damm (V) i december foreslog kommunalbestyrelsen at fjerne punktet fra dagsordenen, understregede han, at jeg ikke måtte sige noget om indholdet i sagen.

Jeg måtte kun forholde mig til, om punktet skulle på dagsordenen eller ej. Formaningen klinger lidt hult, al den stund at borgmesteren selv har udtalt sig om sagens indhold til dagspressen.

Det gjorde han blandt andet den 13. november 2017 til Børsen om godkendelsen af, at Kalundborg Havn skulle leje jordstykket af Lerchenborg Gods; om at kommunalbestyrelsen fulgte havnens anbefaling. "Det var den anbefaling, vi fik fra havnen, at det var den model der var bedst. Og den har vi godkendt".

Og yderligere samme dag i Børsen om at kommunalbestyrelsen ikke fik den juridiske aftale til gennemsyn. "Ifølge borgmester Martin Damm (V) der jagter genvalg 21. november, var det unødvendigt for kommunen at undersøge, da havnen ifølge ham havde fået lavet en juridisk vurdering, der viste, at kommunen ikke kunne ekspropriere jord til havneprojekter."

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


03. jan. 2018 - 08:19   03. jan. 2018 - 08:20

Læserbrev

af Niels Erik Danielsen, kommunalbestyrelsesmedlem i Kalundborg for Enhedslisten