Så fik vi ny overenskomst. En treårig aftale, som skal sikre, at vi lønmodtagere får forbedret eller i det mindste fastholdt vores kollegaers tidligere opnåede goder. 

Man må stille sig selv det spørgsmål, om vi ufaglærte overhovedet bliver hørt i de her forhandlinger?

Har forhandlerne sørget for det igen? Svaret må være et nej, fordi man har givet for meget køb på vores fritid. Om man vil det eller ej, så har arbejdsgiverne nu et redskab til at få os til at arbejde mere i en periode. Den periode får de i øvrigt gratis, da de ikke skal betale overarbejdstillæg, og de dikterer selv, hvornår overarbejdet skal afspadseres. Altså har man givet afkald på en 37 timers arbejdsuge.

Såkaldte goder

Vi har så fået nogle såkaldte goder i den nye overenskomst. Man kan trække sig lidt tilbage i de senere år af arbejdslivet, men det er selvbetalt. Yderligere kan man bruge fritvalgsopsparingen, som stiger til fire procent, mere frit til andre ting end det oprindeligt blev tiltænkt til, nemlig pension eller fri fra arbejde.

Hvorfor har vi så fået denne nye overenskomst? Det skyldes selvfølgelig, at vi stemmer samlet i LO og sådan skal det vel også være.

Der hvor det bliver svært for mig og sikkert også mange andre ufaglærte industriarbejdere er, når især Dansk Metal storroser det her til skyerne. Metals cheføkonom mener uden at sige det direkte, at det er verdens bedste overenskomst.

Og formanden for Dansk Metal siger, at man er klar over, at man har indgået forringelser, i og med at man straffer de folk, der stadig har efterløn på pengepungen, ved at de gør brug af selvbetalt seniorordning, så de kommer til at mangle timer.

Samlet eller hver for sig?

Fremadrettet må man stille sig selv det spørgsmål, om vi ufaglærte overhovedet bliver hørt i de her forhandlinger, og om det kan svare sig, at vi står samlet, eller om vi står bedre som 3F alene?

Det er en diskussion, der er værd at tage, også når nogen i 3F har rost det her resultat til skyerne. Det er svært at se, hvad vi rent faktisk har opnået, som ikke er selvbetalt i et eller andet omfang.

Jeg håber om ikke andet, at man i 3F bruger den høje stemmeprocent til at få engageret mange flere, og får kigget indad og set på, om de ting der har været udtaget, også er blevet konkretiseret i overenskomsterne, og om vi ufaglærte får nok valuta for at lade os diktere af Dansk metal og HK.

Det er i hvert fald sikkert, at ledelserne i de to forbund er mere interesseret i arbejdsgivernes ve og vel end almindelige arbejderes.

Martin Engelbrechtsen er tidligere 3F-tillidsrepræsentant på Flexcoil A/S i Åbybro.

Forkortet af redaktionen