Kan man gøre prisen op på et samfundssystem som vores? Ja det kan man, siger regeringen og de borgerlige. Vi ved lige nøjagtigt, hvad en arbejdsløs, en sygemeldt og så selvfølgelig hvad hele ældrebyrden koster: "det er alt for mange penge - det er vores velfærdssystem slet ikke gearet til".

Vi har verdens dyreste velfærdssystem, siger de borgerlige. Det skal kunne betale sig at arbejde, siger de samme partier. Med det i tankerne er man ved at skrue det offentlige system tilbage til noget, der minder om det, man havde i det gamle fattigdomsvæsen.

Støtte til erhvervslivet

Så er der også en anden regning, der skal betales af det offentlige. Den taler man meget nødigt om. Det er ikke her vismændene og de borgerlige økonomer bruger tiden. Det er det danske landbrug og erhvervsliv, der mere eller mindre er på overførselsindkomst i forskellige støtteordninger.

Tilbagebetalingen til samfundet fra disse foretagender er en kæmpe miljøregning, elendige fødevarer, der gør folk syge og en nedslidning af tusind vis af lønmodtagere - både fysisk og psykisk.

Det er fuldstændigt urimeligt, at det danske samfund skal finansiere arbejdsgivernes spekulationer af menneskehandel.

Intet under, at der er konstant mangel på læger og psykologer i det her land. Vi skal heller ikke glemme de mange milliarder, der er sendt i skattely. Ud over de her nævnte firmaer, er der i krisens kølvand dukket nogle rigtige platuglefirmaer op - firmaer, der har hænder og fødder dybt begravet i de offentlige kasser. Det er hovedsageligt indenfor byggeri, rengøring og ældreplejen.

Øgede privatiseringer og udliciteringer fra det offentlige har også taget en god bid af samfundskagen. For langt de fleste firmaer er det mere undtagelsen end reglen, at man betaler skat.

Karteldannelser og andre netværk bliver hyppigt brugt af firmaer til at dræne offentlige midler. Skulle det endeligt gå helt galt for et af de her platuglefirmaer, så kan man hurtigt starte op i et nyt navn og sende regningen for manglende indbetaling af skat og moms til borgerne.

Løntilskud

Verdens dyreste offentlige sektor. Det er daglige udtalelser fra de borgerlige og arbejdsgiverne, men de glemmer fuldstændigt, at det er det offentlige, der i dag financierer de tusindvis af lønmodtagere, der dagligt stilles til rådighed for arbejdsmarkedet.

Efter østudvidelsen er det nærmest blevet helt grotesk. Det er fuldstændigt urimeligt, at det danske samfund skal finansiere arbejdsgivernes spekulationer af menneskehandel. Med andre ord: arbejdsgiverne skal være med til at betale for, at den fornødne arbejdskraft er til rådighed.

Hvis der var rimelighed til, skulle arbejdsgiverne indbetale til en offentlig arbejdsløshedsforsikring for hver af de medarbejdere, han har ansat, for at sikre dem økonomisk mod arbejdsløshed - på samme måde, som man må betale for andre lovpligtige forsikringer.

Det kan godt være, at vi har verdens dyreste offentlige sektor, men til gengæld har vi måske også verdens dyreste erhvervsliv. Det kan man til gengæld gøre noget ved.

Der ville kunne udvikles folkeejede virksomheder, som er private firmaer langt overlegne, de vil kunne slå dem både på fornuft og konkurrenceevne. Til det formål kræves der en engageret venstrefløj, der kan overbevise borgerne om en anden og mere farbar vej.