Russerne bomber oprørsgrupper i Syrien. Vesten kalder nogle af disse oprørsgrupper for gode. Russerne siger sammen med Assad, at de er terrorrister.
Under et angreb på disse gode terrorrister, bliver et russisk bombefly SU 24 skudt ned af et tyrkisk F16 efter have krænket tyrkisk luftrum i 17 sekunder.
Vesten kalder nogle af disse oprørsgrupper for gode. Russerne siger sammen med Assad, at de er terrorrister.
Flyets opgave og rute var stemt af med USA, så det var ikke overraskende, at det befandt sig der på det tidspunkt. Det overraskende er, at der allerede befandt sig to tyrkiske F16 fly, der åbenbart ventede på det russiske SU 24 og skød det ned.
Da de to russiske piloter havde skudt sig ud af flyet, blev de mødt af maskingevær ild fra de gode syriske oprørere, mens de råbte på Allah, og den ene russiske pilot blev dræbt.
Allah var oprørerne nådig. Senere har vi fået oplyst, at den dræbte pilot var blevet vasket og ordnet efter den ortodokse kirkes skik og ville blive udleveret af Tyrkiet til Rusland i den nærmeste fremtid.
Danmark synes, denne historie bekræfter russernes onde hensigter og stiller et skib fra flåden til rådighed for forsvaret af det truede Tyrkiet.
Ganske vist blev det russiske fly skudt ned efter det havde forladt tyrkisk luftrum, men det havde jo været derinde og dem, de havde smidt bomber på, var jo de gode oprørere.
Vorherre bevares - har man lyst til at råbe ud fra kirketårnene.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278







