Hvor Enhedslisten påpeger konflikten og modsætningerne, som det dynamiske indhold i politikken, så påpeger alle andre partier i Folketinget, at grundlæggende konflikter og modsætninger er fortid. At klassekampen er død og erstattet af en fælles politisk enighed – konsensus – om at samfundet kan og bør tilpasse sig kapitalismen og markedsøkonomien.
Det fremhæves, at der findes en tredje vej mellem de traditionelle politiske polariteter højre og venstre. Og her er Enhedslisten jo sådan lidt ligesom drengen i Kejserens nye klæder, der siger, hvad alle andre kan se men ikke tør sige: ”Han har jo ingenting på!!”.
Enhedslistens politiske projekt
For Enhedslisten fastholder sit politiske projekt – at ændre Danmark i socialistisk retning – og vi fastholder at tale om klassekampen i samfundet og de valg og kampe, det kræver at få det politiske projekt i søen.
Peter Johannes Schjødt skrev for 12 år siden debatbogen "Kritik af den politiske optimisme" om netop ikke-politikken eller den politiske optimisme, som han også kalder det. Også kendt som Tony Blairs tredie vej. Et social-liberalt alternativ til det traditionelle højre og venstre.
Optimismen i politikken kommer af politikernes tro på, at de har kontrol med udviklingen, samtidig med at de afgiver indflydelse til kræfter, de ikke er herrer over, men som de grundlæggende mener nok skal løse alle problemer. Her tænkes først og fremmest på markedsøkonomien.
Det har været den alt dominerende doktrin for alle midterpartier i Danmark, og tilsyneladende findes der kun midterpartier i Danmark. Med undtagelse af Enhedslisten (den der lille dreng i "Kejserens nye klæder").
Politikerne erklærer klassekampen for død, selvom de skaber mere og mere ulighed og social nød
I dag er det åbentlyst, at den social-liberale politik er brudt sammen. Politikerne erklærer fortsat klassekampen for død, selvom de i fordelingspolitikken skaber mere og mere ulighed og social nød. De fører klassekamp, så det klasker, men det må ikke hedde det. Navnet må ikke siges, for så er det et brud med ikke-politikkens harmonilære. Så er det ideologi – et andet begreb, som den tredje vej vil af med.
Politikerne har i disse krisetider heller ikke kontrol med ret meget. Dansk politik er svinebundet til medlemskabet af EU. Som så til gengæld danser efter finanskapitalens fløjte. Det hedder tilpasning til markedsøkonomien.
Sydeuropa går på gaden
Og at det er klassekamp, er befolkningerne i Grækenland, Italien og Spanien udmærket klar over. De går på gaden i massivt omfang og kræver et opgør med storkapitalen og regeringernes krisepolitik, der har som mål at skabe større ulighed, massive sociale nedskæringer og sænkning af løn og levestandard. Så den tredje vej har ikke folkelig opbakning.
Afsluttende vil jeg citere fra Peter Johannes Schjødts ovennævnte bog "Kritik af den politiske optimisme". Jeg genlæser den stadig oftere, fordi den næsten er mere aktuel i dag, end da han skrev den.
"Den politiske optimisme får stadig vanskeligere ved at begrunde sin optimisme med andet end blindhed. Politik skal gøre en forskel og det gør den ikke i dag. Det betyder mindre og mindre, hvem der sidder ved magten og hvilket politisk parti, de repræsenterer. Forskellene er ubetydelige. Når politik ikke gør en forskel, kommer de samfundsmæssige og økonomiske konflikter til udtryk andre steder end på den politiske arena. Det kan blive et problem for demokratiet, fordi politikken skulle være stedet, hvor konflikter og modsætninger kunne tematiseres og løses på civiliseret vis".
Men i bogen sætter forfatteren spørgsmålstegn ved om politikken har mistet sin bevidsthed om friheden. "Man er endda nået så langt ud af anti-politikkens vej, at der heller ikke længere er bevidsthed om fundamentale samfundsmæssige konflikter og modsætninger. Politikken er så forretningsmæssig i sin selvforståelse, at den ikke længere tåler at tematisere sig selv som udtryk for en magtkamp".
Netop derfor vakte det opsigt og irritation hos politikerne, at Enhedslisten ikke stillede op til forligsbilleder med smilende ansigter. Vi er ikke en del af ikke-politikken. Vi er det eneste politiske parti i Danmark.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278