Påstandene om, at vi i samfundet ikke har råd til at hjælpe de arbejdsløse, flygtningene, indvandrerne, samt de syge, er påstande og handlinger, der koster os alle mange penge og ikke mindst et liv med værdighed og smerte for de udsatte og pårørende.

Mange syge og ældre holdes passive med medikamenter; det offentlige påstår, at det ikke har råd til den nødvendige hjælp og støtte, til at give mennesker med behov for personlig pleje denne hjælp.

Penge til flygtninge og indvandrere returneres meget hurtigt til stats- og kommunekasser som moms, skatter og afgifter.

Pensioner, kontanthjælp, hjælp til indvandrere og flygtninge omsættes i det danske samfund øjeblikkeligt efter udbetalingen. Det betyder, at der er behov for flere på arbejdsmarkedet, samt at store dele af det udbetalte kommer tilbage til staten og kommunerne som moms, skatter og afgifter.

Det samme gælder for lønninger, der udbetales til de mennesker, der er en stor efterspørgsel efter, til pleje og pasning af borgere med støtte og pasningsbehov.

Ulandsbistanden er blevet skåret ned, og en stor del af denne sendes ikke til udviklingslandene, men bruges i Danmark til at betale for de store udgifter, flygtningene og indvandrerne påfører os, påstår regeringen og dens støtter.

Endnu engang er det en kendsgerning, at de penge, der bruges i Danmark til flygtninge og indvandrere, meget hurtigt returneres til stats- og kommunekasser som moms, skatter og afgifter, altså en endnu større besparelse på ulandsbistanden end påstået af regeringen.

Vi har brug for en anden politisk og økonomisk tankegang i ministerierne og hos vore politikere.

Vi har brug for visionære politikere, der ikke kun ser på den øjeblikkelige økonomi, men også ser på de langsigtede besparelser ved at give lavtlønsgrupperne, de arbejdsløse, syge og pensionisterne, samt flygtninge og indvandrere større mulighed for at yde noget for vores samfund og i større grad deltage i betalingen herfor.