Folketing, regionsråd og byråd træffer beslutninger med stor betydning for almindelige lønmodtagers hverdag og arbejdsliv. Det kan handle om uddannelse, arbejdsmiljø, sundhed, dagpenge og så videre.

I HK Østjylland følger vi en lang tradition for, at LO-fagbevægelsen søger at øve indflydelse på politikerne, således at lovgivningen forbedres og forvaltes til gavn for lønmodtagerne.

Modsat LO anbefaler HK dog ikke sine medlemmer at sætte kryds ved det ene eller andet parti. Og vi yder heller ikke økonomisk støtte til partierne. Vi tror nemlig ikke et øjeblik på, at det vil give os større indflydelse til gavn for medlemmerne.

Et eksempel fra Aarhus tyder på, at vi har ret.

LO Aarhus havde længe før kommunalvalget indgået en skriftlig aftale med Socialdemokraterne, SF og Enhedslisten og til gengæld lovet partierne politisk og økonomisk støtte. Aftalen indeholdt fælles fokuspunkter for de kommende fire år og var i det hele taget et ønske fra LO om, at få de tre partier til at arbejde sammen til gavn for de aarhusianske lønmodtagere.

Partistøtten ikke garanterer fagbevægelsen indflydelse. Støtten har mistet sin betydning og bør efter min mening droppes af LO.

Men LO mistede tilsyneladende indflydelse, så snart partistøtten var udbetalt og valget overstået. I hvert fald foregik konstitueringen ikke i overensstemmelse med LO’s ønske om enhed i mellem de tre partier. S og SF valgte én vej, mens Enhedslisten valgte en anden.

LO-fagbevægelsens vigende indflydelse på Socialdemokratiet i Aarhus Byråd afspejler sig også i det faktum, at partiet ikke gik efter rådmandsposten for magistratsafdelingen for ’Social og Beskæftigelse’, som traditionelt er højt prioriteret af fagbevægelsen.

Dette sidste betød desuden, at Hans Halvorsen, maskinarbejder og tidligere LO-formand i byen mistede sin rådmandspost, og partiet er nu repræsenteret ved to cand.scient.pol.’er i magistraten. Som Aarhus Stiftstidende skrev, risikerer Socialdemokraterne dermed "at blive et parti, som almindelige aarhusianere har svært ved at spejle sig i, hvis akademiseringen af alle ledende poster i partiet fortsætter" (21. november).

Moralen er, at partistøtten ikke garanterer fagbevægelsen indflydelse. Støtten har mistet sin betydning og bør efter min mening droppes af LO.

Til gengæld bør LO lokalt spille en langt mere aktiv rolle, hvis fagbevægelsen skal opnå reel indflydelse. Det betyder også, at vi i medlemsorganisationerne skal tillægge det faglige fællesskab større betydning end hidtil.

Påvirkningen af det politiske system bør stå højt på fagbevægelsens dagsorden.