14 May 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Vi lader os ikke skræmme

Vi lader os ikke skræmme

Igen forsøger ja-sigerne at skræmme den danske befolkning til at stemme ja til mere magt til EU. Men danskerne er ikke sådan at skræmme.

Skræmmekampagnen fra ja-partierne kører i højeste gear. Med forudsigelig sikkerhed starter de kampagnen, hver gang vi skal stemme om at afgive mere magt til EU.

Husker I, da vi skulle stemme om euroen ? Da forsøgte de at bilde os ind, at Danmark nærmest ville gå økonomisk bankerot, hvis vi stemte nej. Vi stemte nej. Og det gik bedre hos os end i de andre EU-lande.

Det viser sig nu, at det havde kostet Danmark milliarder, hvis vi dengang havde troet på deres skræmmebilleder.

Husker I, da vi skulle stemme om euroen? Danmark ville nærmest gå økonomisk bankerot, hvis vi stemte nej. 

Nu forsøger de at bilde os ind, at vi vil blive smidt ud af det europæiske politisamarbejde og hjælpe pædofile og menneskehandlere ved at stemme nej. Det er utroligt usympatisk, at de på denne måde tager disse alvorlige spørgsmål som gidsler i deres kampagne for et ja.

Naturligvis kan Danmark fortsætte med at samarbejde med andre lande om at bekæmpe kriminalitet på tværs af grænser - uanset om vi stemmer ja eller nej.

Hvorfor i alverden skulle de andre lande udelukke Danmark? Tror ja-partierne virkelig, at vi danskere er så dumme, at vi hopper på den?

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


03. dec. 2015 - 09:38   03. dec. 2015 - 09:40

Læserbrev

af Christian Juhl MF, Enhedslisten