19 Jun 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Vi må tage ved lære af historien

Vi må tage ved lære af historien

Det er vigtigt at beskæftige sig med vores historie for at forstå nutiden og skabe en tryg og fredelig fremtid.

Donald Trump ønsker oprustning. Han har lovet amerikanerne arbejde, og gerne i militærindustrien. Men det er en farlig vej at gå.
FOTO: Jim Watson / AFP Photo / Scanpix
1 af 1

Der er nogen, der siger historien gentager sig. Jeg plejer at sige, at det håber jeg ikke. Historie er vigtig for at forstå vores samtid. Men det virker som om, at der er nogen, der ikke vil tage ved lære af historien.

Det er uhyggeligt at opleve opblomstringen af nazismen i USA, og at Trump ikke tager afstand fra disse nazistiske markeringer.

Ken Follet og Jan Guillou har beskrevet tiden mellem Første og Anden Verdenskrig. Som læser sidder man med viden om verdenskrig og koncentrationslejre og det, der er værre. Men de beskrevne personer i bøgerne ved det ikke.

Bliver der krig igen?

Vores nuværende virkelighed er noget af det samme. Vi ved ikke, om vi lever i en mellemkrigstid. De borgerlige - herunder også Socialdemokratiet - lever med et afslappet forhold til muligheden for krig. Nogenlunde på samme måde som før Anden Verdenskrig.

I Danmark var der få borgerlige, der advarede mod Hitler. Nic Blædel var en af de borgerlige, der gjorde.  I bogen Forbrydelse og Dumhed beskrev han optakten til Anden Verdenskrig. Og advarede mod farerne ved Hitler og blev derved reelt boykottet.

Kommunisterne og venstrefløjen havde længe advaret mod Hitler og ageret. Først og fremmest som deltagere i den spanske borgerkrig. Cirka 500 danskere deltog i den internationale brigade der kæmpede mod Francos fascister. Cirka halvdelen døde i Spanien - deriblandt forfatteren Gustav Munch Petersen.

De spaniensfrivillige, der deltog i borgerkrigen vidste godt, at den danske regering ikke støttede dem. England og Frankrig havde indgået en aftale om ikke-indblanding, men Hitler støttede Franco og fascisterne, og det var katastrofalt naivt ikke at blande sig, kunne eftertiden klart vise.

Det er i den sammenhæng uhyggeligt at opleve opblomstringen af nazismen blandt andet i USA, og at deres præsident Donald Trump ikke tager afstand fra disse nazistiske markeringer.

Det startede med had

Anden Verdenskrig startede ikke med koncentrationslejrene. Den startede med had, der først og fremmest var rettet mod jøderne. Et had, der byggede på blandt andet misundelse. Et had vi også oplever i dag, nu rettet mod fremmede.

Man skal hade og afsky krig, men der skal mange bevidste handlinger til for at undgå krig. Nedrustning er et godt tiltag.

Donald Trump taler for oprustning og at de europæiske lande skal opruste mere. Hvilket blandt andet også handler om, at han har lovet arbejde til amerikanerne. Men en oprustet verden behøver kun en gnist for at udløse en krig. Mordet i Sarajevo på den østrig-ungarske ærkehertug i 1914 var en sådan gnist, der førte til starten på Første Verdenskrig.

Der er desværre modsætninger nok i verden til at udløse krige, jeg vil derfor appellere til, at vi får støvet fredsbevægelserne af og arbejder på en nedrustet og fredelig udvikling væk fra konfrontation og had.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


01. sep. 2017 - 08:05   01. sep. 2017 - 08:10

Læserbrev

af Niels Erik Danielsen, Kalundborg