Som mangeårigt medlem af både Enhedslisten og Folkebevægelsen mod EU forstår jeg slet ikke, hvorfor Enhedslisten gerne vil stille selvstændigt op til EU-parlamentet.

En af grundene til, at jeg er medlem af begge organisationer er, at Enhedslisten aldrig har interesseret sig særligt meget for EU. Det er en stor fejl, mener jeg. 

Det er afgørende vigtigt for vores fremtid i Danmark, at vi forlader den politiske union, som EF er blevet til. Det er et nyliberalistisk monster med en konservativ og halvfascistisk drejning. Det er skyld i den forfærdelige arbejdsløshed og fattigdom, som vokser i Europa.

Der er allerede oprettet grænseoverskridende EU-regioner, som skal overtage, når nationalstaterne nedlægges.

Det er først nu, hvor Enhedslisten er blevet et meget større parti, at ledende medlemmer i København øjner en chance for at få en plads i parlamentet i Bruxelles. Det giver både penge og poster til partiet, men styrker det chancerne for at komme ud af EU?

Et af argumenterne har været, at der skal være en socialistisk stemme i EU-parlamentet. Det lyder lidt sjovt, når man ved hvor kort taletiden er der. Det er måske nogle få minutter på et år. 

Det er også blevet nævnt, at man ønsker samarbejde med andre socialistiske partier, men de fleste andre socialistiske partier i Europa er jo EU-tilhængere, og Enhedslisten kan sagtens samarbejde med andre partier i Europa uden at være i Bruxelles?

Fascineret af Bruxelles?

Hvis vi reelt ønsker at komme ud af EU, er det så ikke ligegyldigt om det er en socialistisk udgang eller en bred folkelig udgang, det sidste er vel sådan set at foretrække. Tobias Clausen taler om, at der skal være en progressiv modstand i EU, han mener vel venstreorienteret.

Er det så i overensstemmelse med vores principprogram, hvor der står, vi støtter en udmeldelse af EU og ønsker at erstatte EU med et andet og bedre samarbejde i Europa.

Det er jo snarere den holdning, som SF har, at man skal være med i EU og arbejde for et bedre samarbejde dér. Jeg tror alle, der har været i Bruxelles, er blevet lidt fascineret af alt det, der foregår, men man skal ikke lade sig blænde.

Jeg ved ikke om mine partifæller mener, at EU er et demokratisk foretagende, som man kan få en politisk indflydelse på. Det skal man ikke gøre sig nogen illusioner om. Det er et mastodont foretagende, som overhovedet ikke er demokratisk, hverken i sin opbygning, sine mål eller sine midler. 

Unionen er en stat

Grundpillerne er de fire såkaldte friheder, fri bevægelse for varer, personer, tjenesteydelser og kapital, og målet er en stadig tættere Union, sådan som det blev formuleret allerede i Rom-traktaten.

Vi er kommet meget langt væk fra det uskyldige handelssamarbejde, som politikerne solgte til os ved afstemningen i 1972, og selv da den politiske union var lige på trapperne, stod Schlüter op og sagde, at "Unionen er stendød".

Nu har vi fået en Europæisk Union, som navnet siger, og det betyder en statsdannelse, hvor EU-lovene overruler dansk lovgivning.  Der er allerede oprettet grænseoverskridende EU-regioner, som skal overtage, når nationalstaterne nedlægges, og der er oprettet EU diplomati.

Det er ikke bare dyrt og uklogt at være medlem af EU, det er at sige ja til et samfund, som jeg i hvert fald ikke ønsker. Jeg håber vi får mulighed for at stemme os ud af EU. Det regner jeg med Enhedslisten vil agitere for.