I anledning af, at Krifa’s formand, Søren Fibiger Olesen blev valgt til formand for World Organization of Workers (WOW), blev der bragt et interview med ham i Fredericia Dagblad den 12. november. I interviewet ser Søren F. Olesen blandt andet tilbage på Vejlegårds-konflikten fra 2012.

Konflikten om Vejlegården

3F indledte dengang en blokade og sympatikonflikt mod Vejlegården, fordi restauratøren havde opsagt de ansattes 3F-overenskomst uden at spørge dem, og skiftet den ud med den ringere Krifa-aftale.

Krifa har lige siden 1899 gået arbejdsgivernes ærinde. Krifa arbejder for at gøre det billigst muligt for en arbejdsgiver at have ansatte. 

Krifa mente imidlertid, at arbejdsgiveren kunne tegne overenskomst med hvem han ville - og dermed også selv bestemme, hvad timelønnen skulle være.

Krifa ignorerede altså, at der lå (og stadig ligger) en overenskomst mellem brancheorganisationen Horesta og 3F på området - og det fik 3F’erne på barrikaderne.

I bagklogskabens lys mener Søren F. Olesen, at vi svigter de danske lønmodtagere ved, at de traditionelle fagforeninger kæmper mod nye gule fagforeninger som Krifa. I stedet bør kampen være mellem lønmodtagere og arbejdsgivere, for "3F og Krifa er på samme side", siger Krifas formand.

Jeg var ærlig talt ved at få morgenkaffen i den gale hals, da jeg læste Søren F. Olesens efterrationaliseringer. Teknisk set har Krifas formand ret i, at det kunne være smukt, hvis vi kunne stå sammen mod arbejdsgiverne, men det ville jo kræve, at vi reelt står på samme side.

Vejlegårds-konflikten er et klassisk eksempel på, hvordan Krifa ikke forsøger at varetage lønmodtagernes interesser, men alene arbejder for at gøre det billigst muligt for en arbejdsgiver at have ansatte. Det mener jeg sådan set er falsk varebetegnelse.

Krifas historie

Vi er ikke på samme side og har aldrig været det. Da de danske arbejdere i 1899 dannede fagforeninger og gik til kamp for bedre løn, levevilkår og bedre samfundsforhold i øvrigt for arbejderne, da blev Krifa stiftet sammen med arbejdsgiverne.

Den kristelige forening blev brugt som våben mod de kæmpende arbejdere, ved at blive anvendt som strejkebrydere eller skruebrækkere som det jo stadig kaldes. Krifa har lige siden 1899 gået arbejdsgivernes ærinde. Så nej, Krifa er ikke en af ’de nye gule fagforeninger’ - det ville kræve en omskrivning af historien.

I modsætning til konfliktsky Krifa så mener vi i 3F, at det til tider er nødvendigt at tage konflikter og kampe, hvis lønmodtagernes interesser ikke varetage. Derfor værner vi også om den strejke- og konfliktret, der er arbejdernes eneste reelle våben, når arbejdsgiverne kun kan se deres egen navle.

Vi tror på, at strejkerettens eksistens også har en præventiv virkning, når lønmodtagere stiller krav. Men i 3F kaster vi os også ind i kampen, når danske arbejdere, virksomheder og interesser trues af social dumping, og når politikerne ikke gør nok ved dumping-problemet, så går vi også til kamp med politikerne. Med andre ord, vi tager et samfundsansvar som rækker videre end vores egen navle.

Men kære Søren Fibiger Olesen, tillykke med WOW-titlen. Husk at minde dig selv om, hvem du repræsenterer.