14 Jun 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Vi taber de unge på gulvet

Vi taber de unge på gulvet

Problemerne med den forlængede undervisning i folkeskolen melder sig nu. Men er det ikke vigtigst, at børnene trives?

Mange elever kommer trætte hjem fra skole efter en meget lang skoledag.
FOTO: PN
1 af 1

Hvad er det, vi har gang i? Hvorfor skal vores børn gå i heldagsskole? Fordi de ikke er lige så dygtige som andre landes børn. Jeg er da ligeglad med om mit barn får 12, så længe hun er glad og trives. 

Det er hun bare ikke helt, hun plejer aldrig at være syg, men i år har jeg ikke tal på hendes sygedage. Hun bekymrer sig også for, om hun mon er dygtig nok til at komme på gymnasiet....hun er 13! Hun går i syvende klasse. 

Så skal de sørge for, at de får gode nok karakterer til at komme på gymnasiet, hvor de så skal have gode nok karakterer til universitetet.

Indtil det her skoleår sad hun gerne på værelset og producerede malerier. I år...ingen. Hun kommer hjem cirka 16.30, og hun er udmattet af indtryk, hele dagen sammen med andre. Ingen tid til at trække sig ind i sig selv og sidde og fordybe sig alene....eller nåå jo, for når hun kommer hjem, er der stadig en fysikrapport, der skal laves. 

Hvad skal vi egentlig nå?

Men vi har så travlt, ikke? Vi får børn, og så skal vi skynde os tilbage på arbejde og passe vores karriere.

Så er poderne i instution, hvor vi iøvrigt kæfter op om, at de må ikke være fysiske overfor vores børn, Selvfølgelig må de ikke slå, men hvad med kram? Seriøst, I må gerne kramme mit barn, også dig, der møder hende på gaden.

Så skal de skynde sig i skole, og stakkels den, der holder mor-datter dag på en hverdag, fy skamme! (Jeg er ligeglad, jeg gør det alligevel. For det er de dage, vi husker). 

Nu skal de så også huske at socialisere sig ved siden af skolen og dyrke en times motion hver dag, for det er jo anbefalingerne. Nå ja og sørge for, at de får gode nok karakterer til at komme på gymnasiet, hvor de så skal have gode nok karakterer til at komme på universitetet, og hvis de skynder sig, så ganger vi deres gennemsnit op.

Mærk efter, hvad der rigtigt!

Når de så kommer på universitetet, så skal de gennemføre på normeret tid, så de kan komme ud og få et job. Og hvis du havner på kontanthjælp, så er du en taber, der ikke gider arbejde.

Må min opfordring være: kære unge mennesker, tag ud i verdenen, toml derud af, sov på en bænk i Spanien, kys med alle de forkerte (og rigtige), hjælp en hjemløs, stop op og duft til blomsterne, nyd en solnedgang, men mest af alt mærk efter indeni, er det her rigtigt eller forkert for mig? Gør kun de ting du bare må lave, fordi det er for fedt. Det er der, du finder dig selv. 

Det er der, du finder ud af hvilken uddannelse, der er helt rigtig for dig, og husk at uddannelse ikke handler om karakterer. Det er en mulighed for at suge viden til sig, til at blive hamrende god til et felt. 

Gør ikke bare, hvad de voksne siger, gør det, fordi det er rigtigt for dig! Du er rigtig, ene og alene fordi du er dig! Du kan få al succes i hele verden, hvis du stoler på dig selv! 

Livet skal leves, ikke læses.

Forkortet af redaktionen

 

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


24. feb. 2015 - 09:42   24. feb. 2015 - 09:50

Læserbrev

af Mikaela Sindesen, Aarhus