16 Jun 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Vil regeringen bekæmpe kræft?

Vil regeringen bekæmpe kræft?

Det virker besynderligt, at beskæftigelsesministeren ikke vil medvirke til at fjerne kræftfremkaldende stoffer fra arbejdsmiljøet.

Selvom der findes gode erstatninger, som er mindre farlige, har Mette Frederiksen sagt nej til generelt at forbyde chlorerede organiske opløsningsmidler.
FOTO: Henning Bagger / Scanpix
1 af 1

Beskæftigelsesministeren har for nylig svaret nej på et spørgsmål fra Jørgen Arbo-Bæhr (EL) om et generelt forbud mod anvendelsen af chlorerede organiske opløsningsmidler. Det til trods for, at de hører til de farligste organiske opløsningsmidler, fordi de også kan give kræft, og at der findes gode substitutionsmuligheder, som er mindre farlige.

Ifølge Kræftens Bekæmpelse dør 1300 årligt af arbejdsbetinget kræft i Danmark. 

Et af de chlorerede, organiske opløsningsmidler er trichlorethylen (tri), som især anvendes til metalaffedtning, og hvor vandbaseret affedtning er et godt og mindre farligt alternativ. Jeg har gennemført et projekt på Danmarks Tekniske Universitet herom og forsøgte forgæves at interessere Danfoss.

Ved næste besøg var det helt anderledes. Tyskland indførte i 1986 et forbud mod tri, og da Danfoss var orienteret mod Tyskland, gik virksomheden hurtigt over til vandbaseret affedtning. Foruden et bedre arbejdsmiljø viste det sig at være billigere, give renere emner og mindre forbrug af vand og energi.

Men Danmark skulle ikke følge det gode tyske eksempel. I 1995 svarede den socialdemokratiske arbejdsminister nej til et forbud mod tri. Senere ændrede hun det til et forbud med den væsentlige undtagelse, at det ikke skulle gælde for industrien, hvor tri næsten udelukkende anvendes. Efterfølgende steg forbruget af tri. 

Ifølge Kræftens Bekæmpelse dør 1300 årligt af arbejdsbetinget kræft i Danmark. 

Beskæftigelsesministeren og den tidligere arbejdsminister viser med disse og andre svar (arbejdskemi.dk), at de ikke vil medvirke til at fjerne kræftfremkaldende, kemiske stoffer fra arbejdsmiljøet og dermed nedbringe antallet af døde.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


11. sep. 2014 - 09:39   11. sep. 2014 - 09:40

Læserbrev

af Frode Sørensen, Vanløse