Ryanair forsøgte at etablere en base i Kastrup Lufthavn med deres veldokumenterede elendige løn- og arbejdsforhold for deres kabineansatte.

Men en samlet fagbevægelse satte foden i jorden og fik igennem det fagretslige system sat en stopper for denne type af social dumping og tilføjet Ryanair deres største nederlag til dato.

En anden og helt ny type social dumping forsøger at få sit tag i københavnsområdet og senere gøre sit indtog i provinsen.

Skruebrækkeri

Lønmodtagere, der underbyder andre lønmodtagere, er i sig selv ikke et nyt fænomen. Det har eksisteret længere end nogle nulevende kan mindes og gået under betegnelsen skruebrækkeri. Men den amerikanske "samkørselstjeneste" Uber er alligevel en helt ny type af skruebrækkeri, eller på nudansk: social dumping.

Lønmodtagere, der ved siden af deres hovedbeskæftigelse, som eksempelvis skolelærer, håndværkere og kontoransatte, tager en anden "kasket" på og i deres fritid bliver til "Uber-partnere".

"Uber-partnerne" kører deres "samkørselsture" mod betaling som en almindelig dansk taxa, men under helt andre forsikrings- og lovmæssige bestemmelser, som den etablerede taxatjeneste skal overholde. Og dermed på ulige vilkår.

Med denne type tager man - når det passer én at arbejde - brødet fra de rigtige taxachauffører. De, der har faget som deres hovedbeskæftigelse og ikke blot tager disse ture for at tjene en ekstra skilling.

Det handler om penge

For det er skillinger, det drejer sig om, når det endelige regnskab gøres op. "Uber-partneren" afholder selv alle udgifter for eksempel til slitage og værditab på bilen, brændstof, værksted og andre udgifter.

De etablerede taxavognmænd og deres chauffører - ældre som yngre - skal også overholde nogle lovmæssige krav, som er en sikkerhed for passagererne.

Blandt andet skal der kunne fremvises en ren børneattest, erhvervskort, årligt syn af bilen, førstehjælpskursus og brandslukningsudstyr i bilen.

Det er en forståelig reaktion, når man ser taxachaufførerne holde foran Christiansborg og protestere mod Uber, for det er intet andet end social dumping, og disse "Uber-partnere" ville selv protestere højlydt, hvis der kom andre ind på deres arbejdsplads og solgte arbejdskraften billigere.

Men hvor langt skal vi ned for at stille os selv tilfredse? Hvor langt er vi villige til at sænke barren? Hvem bliver den næste gruppe, der må stå for skud?

For hvis firmaer som Ryanair og Uber får lov til at slå rødder på det danske arbejdsmarked, bliver det til et ræs mod bunden, og dette bliver ikke til gavn for den almindelige lønmodtager.

Og som en advarsel, kig blot på den øvrige transportbranche, hvor underbydende udenlandske lastbilchauffører bor rundt om på de danske rastepladser. Er det virkeligt sådan en samfundsmodel vi ønsker i lille Danmark?