16 Jun 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Virker løntilskud virkelig?

Virker løntilskud virkelig?

Hvor mange i ordinære job ville der mon have været, hvis man ikke sendte folk i løntilskud?

I en storslået artikel med overskriften "Nyttejobs virker" fortalte Randers Amtsavis den 8. maj om, hvordan 33 procent af alle løntilskudspersoner efter 26 uger kommer i ordinært job. Med al respekt for de involverede parter mangler jeg svar på følgende: 

Hvor mange i ordinære job ville der mon have været, hvis man ikke sendte folk i løntilskud?

Dette er Danmarks-historiens største offentlige og private tilskudsordning til arbejdsgivere.

I kommunerne findes der i dag stillingsbetegnelser, hvor mange er beskæftiget, bare ikke som ordinært ansatte. Ville dette have været anderledes uden løntilskudsjob?

Tidligere blev borgerne inddelt i fem kategorier - det gør de måske endnu - hvor kategori 1 var dem, man forventede selv fandt et job indenfor det første år.

Hvor mange af de nævnte 33 procent tilhører denne kategori? Mit forsigtige skøn er 100 procent.

Tidligere har jeg påstået, at dette var Danmarkshistoriens største offentlige og private tilskudsordning til arbejdsgivere. Dette kan nu føre til følgende spørgsmål:

Hvis for eksempel 2000 personer i Randers Kommune indenfor de første 20 ugers ledighed sendes i løntilskud i 26 uger, hvor bliver fortjenesten af disse 1.924.000 timer da af? Hvor mange gode skattekroner mister kommunen af disse arbejdstimer?

Det minder lidt om hundelorten, hvor mange års uløste problemer med hundelorte overalt førte til, at man fik den geniale ide at opsætte gratis brune hundelorteposer til hundeejerne. I starten gik det måske lidt trægt, men avisdebat og husejeres skilteprotester fik vendt fiaskoen til succes.

I dag ser man ikke mange hundelorte ligge og flyde længere, de er nemlig pakket ind i de små brune poser, som ligger overalt.

Moralen kunne være: Selv om problemerne pakkes ind, forsvinder de ikke, men man undgår lort på skoene.

Ups, sagde nogen nyttejobs?

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


30. maj. 2014 - 08:51   09. jun. 2014 - 23:13

Læserbrev

af Klaus Jensen, formand for Murerklubben 3F Randers