Det er forkasteligt at en undskyldning igen er afvist. Men det er jo typisk. Den til enhver tid siddende regering, kan ikke indrømme, at det offentlige begår fejl og slet ikke mod børn. Det er har jo altid været deres holdning, at de har varetaget børnenes tarv.  

Jeg husker tydeligt, at når tilsynet skulle komme, så var der ikke grænser for, hvor fint og godt alt skulle se ud.

Jeg ved tilfældigvis, at det var Urban Hansen, der var overborgmester i København i de år, og jeg ved, at der fra skolelærer i Svaneke blev sendt besked til overborgmesteren om, at det var nødvendigt at foretage uanmeldt tilsyn med blandt andet børnehjemmet Fagerlund i Svaneke på Bornholm.

Børnehjemmet på Bornholm

Det eneste, der skete var, at Fagerlund blev varslet om, at nu ville der komme tilsyn. Jeg husker tydeligt, at når så tilsynet skulle komme, ja så var der ikke grænser for, hvor fint og godt alt skulle se ud. Lærerparret fortalte mig, at de flere gange havde klaget over forholdene på børnehjemmet og bedt overborgmesteren gribe ind. Men det var håbløst.  

Et lille eksempel. Det var daglig praksis på Fagerlund, at vi skulle udføre en morgengerning, før vi fik morgenmad. Denne morgengerning bestod blandt andet i, at der skulle gøres rent i baderummet i kælderen. Her holdt forstanderindens katte til hver nat. Om morgenen skulle så en af os fjerne kattenes afføring og urin, som var efterladt over hele gulvet.

Andre skulle feje trapper, gøre rent på toilettet med mere. Når opgaverne var udført og godkendt, kunne vi så gå op og spise.

En dag, hvor forstanderinden, som det så ofte skete, var i dårligt humør, havde hun øst havregrøden op så tidligt, at den var blevet kold, og som altid var der klumper i den. En af drengene kastede op, hvilket resulterede i, at forstanderinden i vores påsyn tvang drengen til at spise opkastet og resten af den frygtelige havregrød.

Godhavn var værst

Jeg var heldig, at jeg ikke var en af dem, der blev sendt til Godhavn, hvor forholdene var langt værre end på Fagerlund.

Opførslen fra det offentlige, den "ansvarlige kommune og stat", har altid skabt det indtryk, at man var ligeglad. Sager om vold og misrøgt mod børn fra det offentliges side bør aldrig kunne forældes. Og det offentlige bør snart være så voksen, at man også er i stand til at tage et ansvar og indrømme de fejl, der er begået mod sagesløse børn. 

Desværre oplever vi i mange sammenhænge, at det offentlige bruger sin magt og skatteborgernes penge i kampen mod den lille mand.

Men det offentliges reaktion, eller skal vi sige mangel på samme, betyder jo bare, at man ikke vi indrømme, at der er handlet forkert, og dermed godkender og accepterer man jo indirekte de overgreb, der blev begået mod de mange børn.

Det er dejligt at høre, at der er personer, der gerne vil støtte med økonomiske midler til de, der kæmper for deres ret. Det har de brug for, og jeg håber mange vil støtte dem, der kæmper for alle de drenge, der dels måtte igennem et helvede på Godhavn (en offentlig institution), og de der på andre hjem oplevede det samme.

En opfordring til den nuværende og kommende regering. Tag nu et ansvar, det koster så lidt for jer i forhold til, hvad det har kostet alle de drenge, der har oplevet det offentliges institutioner fra værste side. 

Respekt til de, der stadig kæmper for retfærdighed.

Flemming Søndergaard boede som barn på børnehjemmet Fagerlund på Bornholm