"Vi samarbejder med erhvervet," sagde veterinærdirektøren i Fødevarestyrelsen i DRs dokumentar om MRSA. Hvornår ser vi en lignende dokumentar om bagsiden af det trådløse samfund? Og hvor stor betydning har den gigantiske teleindustri mon for vurderingen af mulige skadevirkninger? For "samarbejdet"?

Der er jo en åbenlys diskrepans mellem den "no risk" fremstilling, som Sundhedsstyrelsen/SIS formidler og dét, utallige forskere, læger og organer som Europarådet indtrængende forsøger at opnå lydhørhed for.

De mange tusinde forskningsrapporter med påviste skadevirkninger ignoreres åbenbart, og mennesker stemples som "funktionelt syge".

Jeg ved, hvor alvorligt syge mange bliver; nogle så invaliderende, at det er ren overlevelse. Også dyr bliver syge. Sterile eller ADHD-lignende symptomer. Brevduer og bier kommer ikke længere hjem, og spurve forsvinder i byer med mange mobilmaster. Selv planter og træer får fysiske skader.

Men den virkelighed accepteres ikke, så de mange tusinde forskningsrapporter med påviste skadevirkninger ignoreres åbenbart, og mennesker stemples som "funktionelt syge". Som berettigelse henvises til grænseværdierne fra ICNIRP fra 1998, der er fastsat af tekniske eksperter og kun tager højde for en akut opvarmende effekt - ikke den langvarige påvirkning, eller det kaotisk modulerede og pulserende, som af biologer anses for mere helbredsskadeligt.

Jeg tror ikke på den nærmest angstprægede forestilling om et digitalt efterslæb. Til gengæld oplever jeg allerede et langt alvorligere ansvarsmæssigt efterslæb. Den internationalt anerkendte forsker Debra Davis, siger: "Our grandchildren and children are being used as lab rats." Tidligere direktør for Microsoft Canada, Frank Clegg, siger: "It may take some sort of catastrophe to get people’s attention." Forstå alvoren på www.helbredssikker-telekommunikation.dk eller ehsf.dk - og find din indre løve frem! Vores børn har brug for det.