Dr Anthony Miller, tidligere rådgiver for WHOs kræftforskningsinstitut, IARC, og en af eksperterne bag vurderingen af radiofrekvent stråling (RF/EMF) som mulig kræftfremkaldende i 2011, sagde den 31. juli i år, at de videnskabelige beviser nu er så stærke, at strålingen fra trådløs teknologi bør klassificeres i den højeste kategori som kræftfremkaldende for mennesker.
Den trådløse teknologi må i første omgang væk fra skoler og børnehaver, men også fra universiteter og højskoler.
Professor Lennart Hardell, hvis forskning gjorde udslaget for den nuværende klassificering, har længe insisteret på det samme.
Mona Nilsson fra det svenske Strålskyddsstiftelsen skriver: "Dette betyder, at en hel generation svenske (og danske, naturligvis) børn i børnehaver og skoler dagligt eksponeres for kræftfremkaldende stråling i stort omfang.
Regeringen og de ansvarlige myndigheder må omgående revurdere den førte politik. Man har promoveret den trådløse teknologi, samtidigt med at man har lukket øjnene for de voksende belæg for og advarsler fra forskere om, at den er skadelig.
Strålingen forårsager ikke kun kræft, men også psykiske lidelser og forringet indlæring. Den trådløse teknologi må i første omgang væk fra skoler og børnehaver, men også fra universiteter og højskoler samt sundheds- og ældrevæsenet".
Ikke spor anderledes end Europarådet har anbefalet i sin Resolution 1815 siden 2011.
Hvorfor er børn ikke mere værd i Danmark!
Kommuner og skolebestyrelser har en generel undersøgelsespligt - i rimelig tid. For dem, og andre, der mener, at vores børn er det værd, vil jeg anbefale psykolog Eva Theilgaard Jacobsens bog, der udkom i august: "Mørkelægning af mobilstrålingens konsekvenser - Hvordan myndighederne misinformerer om den massive elektrosmog og de helbredsskader den medfører."
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278