Min ven Carl Severin og jeg er begge medlemmer af Kulturhus Køge og holder begge Arbejderen. Vi er også begge indignerede over, hvor ulige muligheden for at benytte den ytringsfrihed - og dermed frihed i almindelighed, som vort lands magthavere praler af -  i virkeligheden er fordelt. 

De, som ejer medierne, bestemmer vel, hvem der skal have lov til at benytte dem - og om hvad.

De, som ejer medierne, bestemmer vel, hvem der skal have lov til at benytte dem - og om hvad.

Carl er en ivrig brevskriver. Han har i adskillige år sendt læserbreve til den lokale Køge-avis Køge Onsdag. De blev optaget, så længe Arne Egå var redaktør. Da han gik på pension, var det slut.

Da jeg spurgte den nye redaktør om årsagen, var svaret blot: Emnerne ligger uden for avisens redaktionelle linie. Da jeg så bad ham fortælle, hvad avisens redaktionelle linie er, svarede han, at det "hovedsageligt" skulle være lokalt stof.

Carl skriver om verdenssituationen, om magtforhold, magtmisbrug, blandt andet hjernevask, som går ud på, at vi skal fryde os over Vestens velsignede "frihed og demokrati". Han har nu forsøgt sig med andre aviser, hidtil uden held.

Derfor forsøger han sig med jer. Carl bruger symbolik. Fru Madsen er symbol på den jævne gennemsnitsborger, der tænker og handler som de fleste. Skumlerne er de få, som er skeptiske over for det, som herskerne ønsker at få alle os andre til at gøre og tænke. 

Her er så det ganske lille brev, som Carl beder jer sætte i Arbejderen:

Skepsis

Fru Madsen er ikke alene om at have ukendskab til skumlere. Forståeligt nok. De er udelukket fra herskernes medier, thi deres udgangspunkt er systemkritik.

Carl Severin, Køge.