I dag for et år siden gennede en arbejdsgiver tusindvis af arbejdere ind på tøjfabrikken i Rana Plaza uden for hovedstaden Dhaka i Bangladesh og lukkede dørene. Mindst 1134 arbejdere blev dræbt, og omkring 2500 blev såret, da bygningen knagede og siden kollapsede. Det er den værste katastrofe i tekstilbranchens historie.

Nu ét år efter er status, at der er kommet mange løfter om forbedringer af forholdene for arbejderne i tekstilindustrien, afløst af flotte skåltaler og skinnende CSR-rapporter om forbedrede etiske standarder og flere internationale konferencer.

De dræbtes familier har ikke fået erstatning.

Men hverken de sårede eller de dræbtes familier har ikke fået erstatning. Der er kun indbetalt omkring 21 millioner kroner til den fond, som skal give erstatning til ofrene. I alt er der brug for 216 millioner kroner.

Udenlandske tøjfirmaer, der aftager tøjet fra fabrikkerne i Bangladesh, scorer fortsat profit på de usle løn og arbejdsforhold. Blandt dem er det danske PWT Group. De udenlandske tøjfirmaer, der via lokale underleverandører, fik Rana Plaza-arbejderne til at sy deres tøj og var ansvarlige for, at det foregik under ordentlige forhold, men nægter nu at betale. Og lige netop PWT Group, der står bag butikskæderne Tøjeksperten og Wagner, er blandt dem, der nægter at betale erstatning. ​

Det er helt konkret resultatet af monopolkapitalens logik, for profitjagt er deres ledemotiv, selv om det betyder skalten og valten med menneskers liv. Og så er det lige meget, om det foregår i det 19. århundrede i Manchesters støvede spinderier eller i Bangladesh' nuværende tøjhelvede. De menneskelige konsekvenser af det kapitalistiske produktionsforhol er rystende.

Her hjælper ikke bønner til kapitalisterne om at opføre sig ordentligt. Her hjælper det ikke at vælge andre tøjmærker i økologisk og bæredygtig udgave. Det eneste, der hjælper er at smadre det system, der føder ulykker som Rana Plaza-katastrofen.

Arbejderne på tøjfabrikkerne må alliere sig med arbejdere i resten af verden for at forhindre nye katastrofer. Aldrig mere et Rana Plaza!