For nylig fortalte Torben Klitmøller Hollmann, formand for social- og sundhedssektoren i FOA, hvordan plejepersonale bliver beordret på arbejde, selv om de har symptomer på coronavirus eller er nære kontakter til en smittet.

Det kan lyde rystende, men i virkeligheden er det en logisk konsekvens af den vej, det danske arbejdsmarked har taget de seneste år. Flere og flere – især lavtlønnede – bliver løstansatte med færre rettigheder til at sige fra, også når det gælder liv og helbred.

Det er katastrofalt, at de offentlige arbejds-pladser lader sig inspirere af den markedstænkning, der sender stadig flere ud i usikre jobs. 

På samme måde må chauffører på nul-timers-kontrakter acceptere at køre under risikable vilkår under coronakrisen – eller miste deres daglige brød. De kan nemlig fyres fra dag til dag.

I forbundet FOA er omkring 40.000 medlemmer løst ansatte, og tallet ventes at stige under pandemien. Det er blandt andet social- og sundhedsansatte og omsorgshjælpere.

De løse og usikre ansættelser er en måde for arbejdsgiveren – her typisk kommunerne – at sænke udgifter til basale sociale rettigheder som løn under sygdom, ferie, barsel og pension. På det private arbejdsmarked benytter firmaerne de usikre kontrakter for at holde profitten oppe. I det offentlige handler det om at holde udgifterne nede i et presset budget.

Den logiske konsekvens er, at de ansatte har ringere mulighed for at sige fra og kræve deres ret. Det er nemt at slippe af med løstansatte og vikarer, hvis de brokker sig eller kræver højere løn. Desuden er færre organiseret i en fagforening.

Samtidig er de usikre vilkår og det store forbrug af vikarer en bombe under kvaliteten af det sociale og sundhedsmæssige arbejde, FOA-medlemmerne laver.

Det er katastrofalt, at de offentlige arbejdspladser lader sig inspirere af den markedstænkning, der sender stadig flere ud i usikre jobs.

Det er et angreb på de offentligt ansatte – og på vores velfærd i det hele taget.

Det er ikke nok, at politikere roser plejepersonale på Facebook og rystes over enkeltsager, når de samtidig accepterer – eller fremskynder – en udvikling, der tager velfærdsarbejdernes rettigheder.

Det næste slag om det usikre arbejdsmarked står til de offentlige overenskomster i år.