14 Nov 2024  

KBH: Let skyet, 10 °C

Almisser eller kollektiv velfærd

SENESTE LEDERE

tir. 08. dec - 2020
fre. 04. dec - 2020
man. 30. nov - 2020
ons. 25. nov - 2020
tir. 24. nov - 2020

DEL ARBEJDERENS MENING

Twitter icon
Facebook icon
Google icon
Fredag, 29. maj, 2020, 13:19:13

Almisser eller kollektiv velfærd

I tirsdags skulle beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard forklare i Folketinget, hvorfor regeringen ikke støtter borgerforslaget om afskaffelse af den gensidige forsørgerpligt.

Peter Hummelgaard har glemt de grundlæggende principper fra opbygningen af det kollektive velfærdssystem.

Konkret drejer det sig om, at gifte eller samboende førtidspensionister og folkepensionister bliver trukket i deres pension, hvis ægtefællen eller samleveren har en indtægt over et vist niveau.

Peter Hummelgaards vigtigste argument for ikke at ville afskaffe denne modregning var, at det ville stride imod et bærende princip i vores velfærdssystem, nemlig at ydelserne målrettes dem, der har mindst. 

Peter Hummelgaard har åbenbart i lighed med stort set resten af Folketinget glemt de grundlæggende principper fra opbygningen af det kollektive danske velfærdssystem.

Et kendetegn ved den danske velfærdsmodel er, at den bygger på en høj grad af såkaldte universelle ydelser i modsætning til andre velfærdssystemer, der baserer sig mere på forsikringsordninger eller ydelser målrettet de fattigste.

Definitionen på universelle ydelser er, at der er tale om rettigheder, som fremgår af en lovgivning, at alle er berettigede til at modtage den pågældende ydelse, at alle får ens ydelse, at denne ydelse er tilstrækkelig, og at den finansieres over skatten.

Det betyder for eksempel, at alle, fattig som rig, har ret til folkepension, når de stopper på arbejdsmarkedet, sygedagpenge ved sygdom, førtidspension ved varig uarbejdsdygtighed og så videre.

At alle har samme rettigheder sikrer en stor folkelig opbakning og betyder, at også de bedrestillede med flere ressourcer kæmper for forbedringer af velfærden. Modsat vil ydelser rettet mod de fattigste altid få en karakter af almisser.

Det solidariske i det universelle velfærdssystem sikres ved at gennemføre en progressiv beskatning, hvor de bedst lønnede betaler langt mere til den fælles kasse end de lavest lønnede.

Men både den progressive beskatning og den universelle velfærdsmodel har været under kraftig nedbrydning gennem de sidste årtiers nyliberalistiske hærgen, som både borgerlige og socialdemokratiske regeringer har stået bag.

Der er gennemført et væld af skattelettelser, først og fremmest til fordel for de rigeste. Samtidig er der skåret ned på den offentlige velfærd, ydelserne er blevet forringet og langt mindre universelle. 

Folkepensionen er udhulet til ukendelighed, førtidspensionen er langtfra en ret, som syge og mennesker med handicap kan regne med, kontanthjælpen er forringet markant med en række ultralave fattigdomsydelser og så videre.

Der er ellers gode argumenter for et universelt velfærdssystem. Det er effektivt, nemt og billigt at administrere, når alle har ret til det samme. Og så er det ikke stigmatiserende og nedværdigende. 

Der er brug for, at vi kæmper for de grundlæggende principper i vores kollektive velfærdsmodel. Det kan tydeligvis ikke overlades til Christiansborg.

Nyeste artikler

Fagligt
30. apr. 2021 - 06:00
Byggefag protesterer mod social dumping foran millionvilla i HellerupRøde faner på villavejen i Hellerup er et særsyn, men i morgen 1. maj svinger fanerne foran en millionvilla, der bliver sat i stand af polske håndværkere på dumpingvilkår.
30. aprByggefag protesterer mod social dumpi...
Indland
29. apr. 2021 - 06:15
Regeringen vil skærpe lov: Tidligere "hårde ghettoer" skal også rive boliger ned og sælge til privateBoligområder, der ikke længere står på den hårde ghettoliste, skal fortsat nedbringe andelen af almene familieboliger med 60 procent – hvilket indtil videre kun er opnået ved at rive ned og sælge ud af almene boliger. "Bare fordi et boligområde er kommet af den hårde ghettoliste, er det ikke ensbetydende med, at der ikke er udfordringer i området", siger Socialdemokratiets boligordfører.
29. aprRegeringen vil skærpe lov: Tidligere...
Udland
28. apr. 2021 - 06:45
Kampen mod racistisk politi fortsætter i USAHvad er vejen frem i kampen mod hvidt herredømme og racisme i politiet og den voldsomme brutalitet i USA? Vi har opsamlet en række kommentarer fra medierne og spurgt flere kilder på USA's venstrefløj og blandt sorte aktivistledere, hvor den næste kamp står.
28. aprKampen mod racistisk politi fortsætte...
Idekamp
27. apr. 2021 - 14:28
Sygeplejersker skriver til nordjyske regionspolitikereI forbindelse med at regionsrådet i Region Nordjylland holder møde i dag, har Dansk Sygeplejeråd, Kreds Nordjylland sendt en appel om at lytte til sygeplejerskernes nødråb.
27. aprSygeplejersker skriver til nordjyske...
Idekamp
27. apr. 2021 - 14:08
Socialisme eller kapitalisme?Åbent brev fra Lars Ulrik Thomsen til DKP's ledelse: Nu foreligger oplægget til DKP's 36. kongres i september i år, og der står intet i oplægget om udmeldelse af EU. Hvorfor dette kursskifte i partiets politik?
27. aprSocialisme eller kapitalisme?
Idekamp
27. apr. 2021 - 13:43
Lad os få en 8. marts-plads på Jagtvej 69Yildiz Akdogan og Henrik Yde, der begge bor på Nørrebro, opfordrer Københavns Kommunes Vejnavnenævn til at navngive pladsen efter en vigtig historisk begivenhed.
27. aprLad os få en 8. marts-plads på Jagtve...
Fagligt
27. apr. 2021 - 12:34
Utilfredshed med lokale lønforhandlinger udløste strejke på Orskov YardFredag over middag forlod samtlige timelønnede deres arbejdsplads, Orskov Yard i Frederikshavn. De var utilfredse med et udspil fra ledelsen i forbindelse med lokale lønforhandlinger. Arbejdet er genoptaget tirsdag morgen.
27. aprUtilfredshed med lokale lønforhandlin...