"For første gang siden starten af 80'erne er der en stigning i kollektiv faglig kamp."

Sådan lyder advarslen – for det er en advarsel – fra den amerikanske lobbyist Rick Berman, en såkaldt Union buster, der arbejder med at smadre fagforeninger.

Det er strejkerne og det internationale samarbejde, der har tvunget Amazon til at forbedre sikkerheden og myndigheder til at lukke megalagre, blandt andet i Frankrig.

Det er mange små og store arbejdskampe, der bekymrer ham, ikke mindst i multinationale selskaber, hvor arbejdere skaber netværk og alliancer på tværs af grænser. Samtidig vokser andelen af fagligt organiserede og interessen for fagforeninger i flere lande.

Coronakrisen styrker klassemodsætningerne. De løst ansatte bliver smidt af med timers varsel. Andre tvinges på arbejde med livet som indsats. Og millioner af mennesker verden over risikerer fattigdom eller sult, fordi de mister deres arbejde. Samtidig modtager virksomheder milliarder i statsstøtte.

Noget af det, der bekymrer toplobbyisten er Amazon-arbejdernes aktiviteter verden over. Selskabet er blevet ramt af en veritabel storm af små og store strejker under pandemien. For mens ejeren Jeff Bezos har scoret kassen på pandemien, har de ansatte betalt prisen.

Bezos scorer kassen

Bezos har øget sin formue med svimlende 165 milliarder kroner, mens koncernens kæmpelagre kritiseres for at fungere som store smitteklynger. Her tvinges arbejdere til at knokle tæt sammen i opskruet tempo med truslen om en fyreseddel hængende over hovedet, hvis ikke de opfylder målet.

Andre, der er blevet fyret, er aktive Amazon-arbejdere, der har strejket for bedre sikkerhed og organiseret kampagner for rettigheder i koncernen.

Angrebene har ikke fået arbejderne til at stoppe kampen. Tværtimod har lager-, it- og transportarbejdere på tværs af landegrænserne intensiveret samarbejdet og kontakten for at hamle op med den fagforeningsfjendtlige arbejdsgiver.

Det er et samarbejde, der er opstået på gulvplan – fra arbejder til arbejder og arbejdsplads til arbejdsplads. Fra Italien over Spanien til Frankrig, Tyskland, Polen og USA, blot for at nævne nogle. Mange af de aktive er unge.

Oprør fra neden

De nationale fagforeninger er med, men det er bemærkelsesværdigt, at initiativet kommer nedefra – fra folk, der kender styrken i at nedlægge arbejdet og på den måde sende regningen tilbage til den amerikanske rigmand.

Det er strejkerne og det internationale samarbejde, der har tvunget virksomheden til at forbedre sikkerheden og myndigheder til at lukke megalagre, blandt andet i Frankrig.

Aktionærer i Amazon har forsøgt at rejse kampen for arbejderrettigheder på selskabets generalforsamling, men er blevet blokeret af Amazons ledelse. Det er arbejderne selv, der kommer til at presse forandringer igennem.

Kampen i Amazon er blot ét eksempel på, at den faglige aktivisme bryder gennem overfladen i en tid, hvor det er de grundlæggende rettigheder til ikke at blive dødssyg af arbejdet og kunne leve af sin løn, det handler om. Den kamp starter på arbejdspladsen og i fagforeningen.