27 Nov 2024  

KBH: Let skyet, 10 °C

Bolsonaro sætter profit over Amazonas

SENESTE LEDERE

man. 04. jan - 2021
tir. 22. dec - 2020
fre. 18. dec - 2020
ons. 16. dec - 2020
tir. 15. dec - 2020
tor. 10. dec - 2020
ons. 09. dec - 2020

DEL ARBEJDERENS MENING

Twitter icon
Facebook icon
Google icon
Onsdag, 28. august, 2019, 14:43:44

Bolsonaro sætter profit over Amazonas

Alles øjne har hvilet på Amazonas i de sidste par uger, hvor dele af regnskoven har stået i flammer, uden at Brasiliens højreradikale præsident Jair Bolsonaro eller hans regering har løftet en finger.

Tværtimod har begge haft travlt med at udpege alle mulige andre som ansvarlige for katastrofen og dens omfang end dem selv og deres politik. Såsom usædvanlig tørke, at miljøaktivister selv har sat ild til regnskoven for at skade præsidenten, og at guvernører i Amazonas' delstater ikke løfter en finger for at bekæmpe brandene, men nyder dem. 

Både afskovning og brande vil accelerere, fordi Brasiliens ultraliberalistiske præsident og regering åbner regnskoven for kommerciel udnyttelse.

Ingen af påstandene fra den vidtløftige præsident holder vand, og den dag i dag fastholder han, at skovbrandene er naturlige – stik mod videnskabens data. Skovbrande er ikke naturlige i en regnskov, der driver af fugt.

Oveni dette kommer afskovningen af Amazonas, der i de første syv måneder af Bolsonaros regeringstid er steget med 67 procent. 2254 kvadratkilometer dyrebar regnskov er forsvundet. Både afskovningen og skovbrandene er to sider af samme sag. Afbrændingen følger efter fældningen for at gøre jorden klar til dyrkning. 

Både afskovning og brande vil accelerere, fordi Brasiliens ultraliberalistiske præsident og regering åbner regnskoven for kommerciel udnyttelse. Ikke bare til gavn for de store jordejere, der ulovligt hugger værdifuld skov ned, men også for store mineselskaber, der står på spring for at udnytte de store ressourcer, som regnskoven rummer. 

Det var dem, der fik den tidligere officer til magten, og nu skal regningen betales. Alt sammen på bekostning af Amazonas' oprindelige befolkning – og klimaet.

Men det rager ikke os, som Bolsonaro gerne gentager. Amazonas tilhører Brasilien, lyder det igen og igen.

Der er bare det problem, at Amazonas er verdens største regnskov, skaber 20 procent af klodens ilt og er dermed så at sige verdens lunge. Dermed er konsekvenserne dybt alvorlige – ikke kun for Brasiliens urbefolkning, men også for resten af verden.

Skovbrandene har nu bredt sig ind i Bolivia, hvis præsident, Evo Morales, nu har afbrudt sin valgkamp op til præsidentvalget i efteråret for at deltage i slukningen af skovbrandene. Han opfordrer også til, at der bliver indkaldt til et særligt møde i FN's Generalforsamling for at tage konkrete skridt i at bekæmpe katastrofen.

Det kan ganske åbenlyst ikke overlades til Brasiliens præsident. Morales' initiativ fortjener al mulig støtte. Hvor er den danske miljøminister henne?

Nyeste artikler

Fagligt
30. apr. 2021 - 06:00
Byggefag protesterer mod social dumping foran millionvilla i HellerupRøde faner på villavejen i Hellerup er et særsyn, men i morgen 1. maj svinger fanerne foran en millionvilla, der bliver sat i stand af polske håndværkere på dumpingvilkår.
30. aprByggefag protesterer mod social dumpi...
Indland
29. apr. 2021 - 06:15
Regeringen vil skærpe lov: Tidligere "hårde ghettoer" skal også rive boliger ned og sælge til privateBoligområder, der ikke længere står på den hårde ghettoliste, skal fortsat nedbringe andelen af almene familieboliger med 60 procent – hvilket indtil videre kun er opnået ved at rive ned og sælge ud af almene boliger. "Bare fordi et boligområde er kommet af den hårde ghettoliste, er det ikke ensbetydende med, at der ikke er udfordringer i området", siger Socialdemokratiets boligordfører.
29. aprRegeringen vil skærpe lov: Tidligere...
Udland
28. apr. 2021 - 06:45
Kampen mod racistisk politi fortsætter i USAHvad er vejen frem i kampen mod hvidt herredømme og racisme i politiet og den voldsomme brutalitet i USA? Vi har opsamlet en række kommentarer fra medierne og spurgt flere kilder på USA's venstrefløj og blandt sorte aktivistledere, hvor den næste kamp står.
28. aprKampen mod racistisk politi fortsætte...
Idekamp
27. apr. 2021 - 14:28
Sygeplejersker skriver til nordjyske regionspolitikereI forbindelse med at regionsrådet i Region Nordjylland holder møde i dag, har Dansk Sygeplejeråd, Kreds Nordjylland sendt en appel om at lytte til sygeplejerskernes nødråb.
27. aprSygeplejersker skriver til nordjyske...
Idekamp
27. apr. 2021 - 14:08
Socialisme eller kapitalisme?Åbent brev fra Lars Ulrik Thomsen til DKP's ledelse: Nu foreligger oplægget til DKP's 36. kongres i september i år, og der står intet i oplægget om udmeldelse af EU. Hvorfor dette kursskifte i partiets politik?
27. aprSocialisme eller kapitalisme?
Idekamp
27. apr. 2021 - 13:43
Lad os få en 8. marts-plads på Jagtvej 69Yildiz Akdogan og Henrik Yde, der begge bor på Nørrebro, opfordrer Københavns Kommunes Vejnavnenævn til at navngive pladsen efter en vigtig historisk begivenhed.
27. aprLad os få en 8. marts-plads på Jagtve...
Fagligt
27. apr. 2021 - 12:34
Utilfredshed med lokale lønforhandlinger udløste strejke på Orskov YardFredag over middag forlod samtlige timelønnede deres arbejdsplads, Orskov Yard i Frederikshavn. De var utilfredse med et udspil fra ledelsen i forbindelse med lokale lønforhandlinger. Arbejdet er genoptaget tirsdag morgen.
27. aprUtilfredshed med lokale lønforhandlin...