Da Venstres chefideolog Claus Hjort Frederiksen for snart ti år siden opsummerede VK-regeringens strategi, forklarede han, at grundpillerne var skattestoppet og "bremsen på væksten i den offentlige sektor".

"Hvis stat, amter og kommuner ikke får flere penge, men økonomien fortsat vokser, vil den private sektor løbe fra den offentlige sektor. Det tager tid før effekten slår igennem. Men efter ti år vil den offentlige sektor kun være øget med fem procent, mens den private er blevet 20 procent større. Så opstår et nyt Danmark,“ sagde Claus Hjort Frederiksen.

Skal kommunerne genvinde deres økonomiske selvstændighed, kræver det et opgør med EU’s budgetlov.

VK-regeringens strategi har kostet i titusindvis af job i det offentlige, ikke mindst i kommunerne. Den nuværende økonomiske krise har øget presset på kommunerne - og ikke kun som følge af mistede skatteindtægter fra de mange nedlagte job i den private sektor.

Kommunernes samlede kassebeholdning er i dag på over 34 milliarder kroner. Det dækker over store forskelle, men viser trods alt, at fyringsrunderne i kommunerne også har andre årsager end deres økonomiske situation.

Spareregimentet i kommunerne skyldes i høj grad et politisk pres ovenfra, fra regeringen - og fra EU. Den nuværende regering har ikke blot bevaret skattestoppet, men også gjort grebet om kommunernes økonomi permanent ved indførelsen af en budgetlov, hvis indhold bliver dikteret fra EU.

Skal kommunerne genvinde deres økonomiske selvstændighed, kræver det derfor først og fremmest et opgør med EU’s budgetlov - og dermed en udtræden af finanspagten. For Danmark kan ifølge finanspagten blive idømt bøder i milliardstørrelsen af EU-domstolen, hvis vi ikke har en budgetlov med en effektiv "bremse på væksten i den offentlige sektor".

I dag kan du være med til at få kravet om et opgør med finanspagt og budgetlov bragt ind i kommunalbestyrelser og regionsråd ved at stemme på en kandidat, der har kravet på dagsordenen. Tag det med i overvejelserne, når du sætter dit kryds.