Dagpengesystemet er igen kommet på den politiske dagsorden. Det er der mange gode grunde til, da det over år er blevet voldsomt forringet, og der er stort behov for genopretning.

Siden 2010 har således over 100.000 mistet dagpengeretten på grund af højere krav til optjening og kortere periode, man kan få udbetalt dagpenge. Mange er endt helt uden forsørgelse. 

Med den nuværende arbejdsløshed er dagpengesystemet en gedigen overskudsforretning for statskassen.

Samtidig er dagpengenes dækning blevet voldsomt udhulet. I 1980 udgjorde dagpengesatsen 63 procent af gennemsnitslønnen i industrien. I 2025 vil den kun udgøre 44 procent.

Udhulingen sker, fordi dagpengesatsen ikke længere følger lønudviklingen. Fagbevægelsens Hovedorganisation har beregnet, at hvis dagpengeniveauet havde fulgt lønudviklingen siden midt 90’erne, ville en arbejdsløs i dag få 3400 kroner mere i dagpenge om måneden.

Udviklingen har åbnet en ladeport for private løsninger. I dag har 400.000 danskere tegnet en ekstra lønforsikring. Enten via en kollektiv ordning eller en individuel forsikring.

Senest har vi set ASE tilbyde en lønforsikring for samme pris som i a-kassen – men vel at mærke med en langt højere ydelse ved ledighed. Det kan lade sig gøre, fordi forsikringen kun tilbydes til faggrupper med meget lav ledighed.

Udviklingen bekymrer med god grund fagbevægelsen. Den solidariske ordning bliver undergravet, hvis de bedst stillede vælger private løsninger. Samtidig er frygten for arbejdsløshed blevet en barsk realitet for mange og udøver også et pres mod lønnen.

Dansk Metal, HK, 3F og FOA har hen over julen ført en kampagne for at få sat en stopper for udhulingen af dagpengesystemet. Den er nu blevet grebet på Christiansborg, hvor en række partier (Enhedslisten, SF, Radikale, Alternativet og Dansk Folkeparti) nu kræver, at regeringen sætter sig til forhandlingsbordet.

Regeringen udtrykker stor forståelse for problemet, men beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard siger samtidig meget klart, at der ikke er råd. Det vil nemlig koste "et meget stort milliardbeløb", hvis dagpengene skal forhøjes.

Det er imidlertid en sandhed med modifikationer. Regeringens definition af, hvad der er råd til, hænger nemlig ikke sammen med, hvad der er i statskassen, men hvad EU's stramme budgetregler tillader. Hvis regeringen droppede EU's finanspagt og skrottede budgetloven, kunne den disponere anderledes frit.

Faktisk er der også gode økonomiske grunde til at hæve dagpengeniveauet. Med den nuværende arbejdsløshed er dagpengesystemet en gedigen overskudsforretning for statskassen. Og jo flere, som er medlem af en a-kasse, jo større er overskuddet.

Det viser beregninger, som blev foretaget sidste år under daværende finansminister Kristian Jensen. Faktisk skal vi op på en ledighed på 6,2 procent, før statskassen begynder at betale til dagpengesystemet. 

Der er altså masser af gode grunde til at få genoprettet dagpengesystemet. Spørgsmålet er, om regeringen vil.