Med et folketingsvalg lurende i horisonten, har den tidligere undervisningsminister, socialdemokraten Christine Antorini, valgt at stoppe i politik. Hun skal i stedet være direktør for Novo Nordisks videnskabelige læringscenter, Life. 

Når de private giganter overtager styringen, er det kun naturligt, at politikere og tidligere ministre også bliver privatiseret.

Som minister stod hun først og fremmest bag den forhadte folkeskolereform, der blev ledsaget af et generalangreb på lærernes rettigheder

– Jeg tror ikke, der er mange af Danmarks Lærerforenings medlemmer, der kommer til at savne hende, lød kommentaren til karriereskiftet fra lærernes formand, Anders Bondo Christensen, der slog fast, at samarbejdet med Antorini var fint, indtil hun blev minister.

Efterfølgende følte 3F’s formand, Per Christensen, sig kaldet til at forsvare socialdemokraten Antorini og kalde det en "umoden kommentar". Han mener, at den tidligere minister "i den grad brænder igennem" i mødet med helt almindelige mennesker. Hvorfor 3F-formanden mener, at faglige ledere ikke må kritisere politikere og deres handlinger, er det svært at blive klog på.

Antorinis arv er ellers ikke imponerende: I hendes tid steg såvel antallet af elever på privatskoler, som antallet af vikartimer, antallet af ikke-uddannede lærere og antallet af lærere, der forlod folkeskolen.

Samtidig er private fonde og firmaers indflydelse på forskningen vokset på universiteterne, hvor de private aktørers beløb er tredoblet på 10 år. Den røde tråd er en tilbagerulning af det offentlige uddannelsessystem og en stigende privatisering.

Derfor er det ikke ulogisk, at Antorini netop søger ind hos Novo Nordisk, der er en af de helt store dagsorden-sættere på danske universiteter med planlagte investeringer på fem milliarder frem til 2023. Problemet er, at Novos og og andre private firmaers mål med forskningen ikke nødvendigvis er de samme mål som befolkningens.

Antorinis skifte minder til forveksling om Bjarne Corydons skifte til McKinsey: Når de private giganter overtager styringen, er det kun naturligt, at politikere og tidligere ministre også bliver privatiseret.