Nye bevægelser mod racisme bølger i disse måneder hen over kloden.

Gnisten, der antændte modstanden, var det frygtelige drab på George Floyd og den tilbagevendende politibrutalitet i USA. Pludselig havde folk fået nok.

Det kunne FN heller ikke sidde overhørig. I Menneskerettighedsrådet, hvor Danmark har sæde, blev der fremlagt en resolution, der fordømmer racistisk vold og politibrutalitet i USA.

Hvor var den danske regerings mod til at sige sandheden og kræve konsekvenser i menneskerettighedernes navn henne? Formentlig deponeret et sted i skrivebordet i Trumps ovale værelse.

Resolutionen var foreslået af 54 afrikanske lande og 650 organisationer. De krævede en undersøgelse og efterforskning af USA’s brutale undertrykkelse af sin sorte befolkning.

Da den endelige tekst lå vedtaget, var der dog grund til at glippe med øjnene: Alle henvisninger til USA og amerikansk politibrutalitet og racisme var fjernet. Følgelig var der heller ingen undersøgelse eller andre konsekvenser for USA.

USA, der trak sig fra rådet for to år siden, havde højlydt beklaget sig over at blive kritiseret ved navns nævnelse, og det fik deres venner i Israel og Australien til at rejse kritikken i rådet.

Det gik ikke, at man på den måde kritiserede verdens mægtigste magt, selv om alle og enhver kan se, hvad der foregår, og selv om millioner af mennesker fra hele verden allerede har stemt med fødderne ved tusinder af demonstrationer.

Det er intet problem for FN at fordømme USA’s fjender ved navn: Kina, Venezuela, Syrien, for blot at nævne nogle få. Men når pilen peger utvetydigt mod Washington, lyder His Master’s Voice.

EU bøjede sig straks for logikken i, at USA ikke kan fordømmes. Om det er USA’s misbrug af magt eller EU og andre undersåtters ønske om at tækkes Trump, der er mest absurd, er svært at sige.

Men det lykkedes FN-organet at lave en lang resolution om problemerne i USA – uden at nævne USA … den store elefant i lokalet skulle gøres usynlig.

Hvor var den danske regerings mod til at sige sandheden og kræve konsekvenser i menneskerettighedernes navn henne? Formentlig deponeret et sted i skrivebordet i Trumps ovale værelse.

Der er mange forsøg på at gøre den antiracistiske kamp tandløs. Kritik af USA og den imperialisme, der ligger bag racismen, censureres og fjernes. Og klassespørgsmålet – den økonomiske undertrykkelse af sorte, men også andre dele af arbejderklassen – forsøges tryllet væk. Den er for farlig. Heldigvis forstummer den folkelige kritik ikke af den grund.