Lytter man til de politiske kommentatorer, er der ingen grænser for, hvilken højdramatisk uge vi har været igennem i Danmark.

Om ministeren hedder Villy, Morten, Karen eller Jonas gør ingen større forskel. Regeringen har ikke tænkt sig at ændre politik. Det må de aktive kræfter tage bestik af.

Og selvfølgelig er det ikke hver dag, en justitsminister bliver fyret efter at have løjet for Folketinget. Sagen har principielle aspekter, for en minister skal tale sandt. Enhedslisten traf en rigtig beslutning, da de sagde nej til Morten Bødskov. Så vidt den sag.

Men sandheden er jo også, at der er mange andre typer af løgne, som aldrig får konsekvenser for politikerne. Som bekendt slap Anders Fogh Rasmussen godt afsted med at sende Danmark i krig i Irak på baggrund af en løgn om masseødelæggelsesvåben.

Ugens næste dramatiske begivenhed var udpegning af de nye ministre. Og da Villy Søvndal også havde meldt sin afgang, skulle hele fire ministre bringes i spil, for at Statsministerens kabale kunne gå op. Den nye fødevareminister blev hentet i EU-parlamentet. Nyt drama i den socialdemokratiske folketingsgruppe som føler sig forbigået.

I timevis er ugens forskellige aspekter vendt og drejet i medierne, inklusiv Helle Thornings deltagelse i mindehøjtideligheden for Mandela, hvor næsten hele verden - ifølge de danske medier - har haft fokus på, at den danske statsminister blev fotograferet sammen med både David Cameron og Barack Obama...

Men hvad der egentlig sker, når der diskuteres politik og træffes beslutninger i Folketinget, har der ikke været meget opmærksomhed omkring. Det er nærmest forbigået i stilhed, at Danmark har besluttet igen at engagere sig i en krig - denne gang i Mali. Unge danskere skal igen sendes i krig og risikerer at komme hjem som krøblinge - fysisk eller psykisk. Hvis de da kommer hjem. Det er ugens virkelige dramatiske beslutning.

Til gengæld gør det ingen større forskel, om ministeren hedder Villy, Morten, Karen eller Jonas. Politikken er den samme - og den har regeringen ikke tænkt sig at ændre. Det må de aktive kræfter udenfor Folketinget - fagbevægelsen, ungdomsorganisationerne og andre udsatte grupper - endnu engang tage bestik af.