Få dage efter at vores tidsregning bevægede sig ind i august, kom det frem, at juli 2019 har været den hidtil varmeste måned på jordkloden – i den tid, hvor der er foretaget målinger.

En bæredygtig verden kræver andre samfundsmodeller, hvor hensynet til fællesskabet og naturens ressourcer er de styrende principper. 

Det var også i juli, at vi i år kunne "fejre" Earth Overshoot Day – dagen hvor alle Jordens fornybare naturressourcer er opbrugt for resten af året. Det betyder, at vi overforbruger Jordens ressourcer de resterende fem måneder af året. Sidste år faldt dagen den 1. august, men på bare ét år er Jordens ressourcer blevet brugt tre dage hurtigere. 

Siden organisationen Global Footprint Network for 20 år siden begyndte at opgøre menneskets forbrug af naturressourcer, er datoen for Earth Overshoot Day rykket fra den 29. september i 1999 til den 29. juli i år. Altså to måneder på 20 år. Og vi skal helt tilbage til 1970 for at finde året, hvor vi for sidste gang levede bæredygtigt – med en udløbsdato den 29. december. 

Samtidig er det kun få måneder siden, at FN advarede om, at én million dyre- og plantearter er truet af udryddelse på grund af det menneskelige overforbrug. I den indtil dato mest omfattende rapport advarer eksperterne om, at tabet af vild natur på sigt kan føre til blandt andet mangel på fødevarer og rent drikkevand.

I dag lever menneskeheden, som havde vi 1,75 jordkloder til rådighed. Og ser vi på den vestlige verden alene, er problemet langt større. Og Danmark er bestemt ingen grøn duks i denne sammenhæng. Tværtimod. Hvis alle mennesker i verden levede som danskerne, skulle vi have omkring 4,2 jordkloder til rådighed.

Der er altså nok at tage fat på for os her i Danmark. Og det haster. Et stigende antal naturkatastrofer og mere og mere ekstremt vejr viser en udvikling, som alt tyder på bliver værre og værre de kommende år.

Hvis udviklingen skal vendes, er det imidlertid ikke nok, at vi hver især spiser mindre kød eller flyver lidt mindre – som har været de dominerende emner i den offentlige debat. Det kræver et fuldstændigt grundlæggende opgør med vækst og forbrugerisme på samfundsplan, et grundlæggende opgør med den kapitalistiske produktionsmåde, hvor det er profitmotivet, som er det styrende.

En bæredygtig verden kræver andre samfundsmodeller, hvor hensynet til fællesskabet og naturens ressourcer er de styrende principper. Den diskussion skal rejses med langt større styrke.